Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Ruth Ahlburg
    Foto: Ruth Ahlburg
  • Fotograf: Hans Olav Møller
    Foto: Hans Olav Møller
  • Fotograf: Hans Olav Møller
    Foto: Hans Olav Møller

Kendetegn

: Arbejder: 4,5-8 mm. Hun: 9-11 mm. Han: 9-11 mm. Arten er let at kende på sit hoved, der er helt ensfarvet sort. Brystpartiets farver er todelt mellem den forreste helt sorte del og den stærkt orangerøde bageste del.
Uralmyre
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Anton Thøger Larsen

Forveksling

: Den kan forveksles med den Røde Skovmyre, hvorfra den skelnes på sit ensfarvede sorte hoved.

Udbredelse

: Forekommer på en lang række jyske mose- og hedelokaliteter, men er også fundet på Fyn og i flere moser i Nordsjælland og et enkelt sted på Sydsjælland.
Uralmyre - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Den er aktiv meget tidligt på foråret og til sent hen på efteråret. Da den ikke overvintrer dybt nede i jorden, som de fleste andre myrearter, kan den godt være aktiv, hvis bare lufttemperaturen er varm nok.

Tidsmæssig fordeling

af Uralmyre baseret på Naturbasens observationer:
Uralmyre - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Uralmyre - månedlig fordeling

Biologi

: Uralmyren, Formica uralensis, bosætter sig i højmoser og på heder med spredt træbevoksning. I områder, hvor der ikke findes Rød Skovmyre, træffes den også i de mere tørre områder, men bliver ofte presset ud i de våde områder af den meget dominerende Røde Skovmyre. Her ude i de fugtige områder kan den også risikere konkurrence fra andre myrearter, som f.eks. Mosemyren, Formica exsecta og Myrmica rubra, men dem kan den leve med i nogenlunde fredelig sameksistens.

Den er meget modstandsdygtig overfor vinterens kulde og is på disse fugtige og åbne biotoper, som den foretrækker. Dens muligheder for at grave sig ned i disse våde områder er stærkt begrænset, men man har iagttaget, at den overvintrer i reder, som anlægges i græstuer eller lyngtuer, hvor den klumper sig sammen i en lille rede bygget af mos og sphagnum.

Som redemateriale bruges finere dele af lyng, revling, kæruld, sphagnum, mos og græs. Dens rede kan nemt forveksles med Formica exsectas reder, som ligner meget.

Reden er godt camoufleret mellem den tætte mosevegetation og kan være meget svær at finde. Den bliver sjældent større end en fodbold. Man finder bedst arten ved at lede efter den i små træer, gerne birk, hvor den flittigt besøger bladluskolonier. Den anlægger sit samfund uden brug af slavemyrer.

Levested

: Foretrækker højmoser og fugtige heder, gerne med tæt bevoksning med lyng og revling, men med spredte birke- eller fyrretræer.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Ameisen oder Formicidae, Die Tierwelt Deutschland, H. Stitz, 1939

Myrer, Danmarks fauna 49, Sv. G. Larsson, 1943

Natur og Museum. Danske myrer. 20 årgang. 1980.

The Formicidae, Fauna Entomologica Scandinavica, C. A. Collingwood, 1979

De senest indberettede arter i Naturbasen: