:"Hover fly parasite", eller på dansk Almindelig svirrefluesnyltehveps, 4-7 mm lang, kan med lidt øvelse nemt genkendes ved først og fremmest sin farvesammensætning på bagbenets tibia - sort-hvid-sort-orange, og derefter ved sine hvide pletter på forkroppen, hvide rander ved øjnene og det røde område på dens ellers sorte bagkrop. Dog skal man selvfølgelig altid være meget varsom ved bestemmelse af Ichneumonidae.
:Ligesom andre snyltehvepse varierer denne også i størrelse - primært pga sin værts beskaffenhed.
Forveksling
:Den uøvede kan nemt forveksle arten med andre mindre snyltehvepse, og især med andre svirrefluesnyltehvepse fra underfamilien Diplazontinae, fx Diplazon deletus. Sidstnævnte er dog mere gullig på sine lyse pletter og mindre rød på bagkroppen. D. deletus er iøvrigt langt mindre forekommende.
Udbredelse
:D. laetatorius er en rigtig kosmopolit. Det er sandsynligvis den snyltehveps, eller hveps i det hele taget, med den største geografiske udbredelse. Den er kendt lige fra det nordlige Canada til Argentina, fra Norge til Sydafrika, fra Japan til New Zealand, ja, selv ude på de fjerne øer i Oceanien. Da både bladlus og dermed bladluselskende svirrefluelarver nemt bliver spredt i det globaliserede landbrug, er det ikke utænkeligt at hvepsen er fulgt med jorden rundt af den grund.
Hvornår ses den?
:Typisk fra juni til september. Imago kan af og til ses på skærmplanter, hvor de søger nektar.
Tidsmæssig fordeling
af Almindelig Svirrefluesnyltehveps baseret på Naturbasens observationer:
:Arten er især kendt for at snylte på bladlusglade svirrefluelarver, idet hvepsen injicerer sit eget afkom i enten svirrefluernes æg eller larver. Omtrent 20 slægter af svirrefluer er bekræftet som værtsdyr. Nogle gange kan det ligne at bladlus også bliver parasitteret af Diplazon-hvepsene, men det er ikke tilfældet. Hvepsene leder blot efter, og finder tit, sine svirreflueofre i bladluskolonier.
Hannerne er ekstremt sjældne (hvis overhovedet fundet nogen sinde) og hunnerne kan formere sig ved "thelytokous parthenogenesis", hvilket betyder, at hvis de ikke bliver befrugtet, vil de æg de lægger blive til nye hunner.
Fordi værtssvirrefluerne bliver anset som nyttedyr, bliver arten betragtet som et skadedyr.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
