Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Anne Jensen
    Foto: Anne Jensen
  • Fotograf: Anne Jensen
    Foto: Anne Jensen
  • Fotograf: Poul Urbrand
    Foto: Poul Urbrand

Kendetegn

: Længde 13-15 mm. Det karakteristiske ved arten er hannernes meget lange antenner. De består af 13 led, og selvom hunnernes antenner består af 12 led, er de markant kortere. Antennerne er hos begge køn sorte. Hannernes antenner er omtrent lige så lange som deres krop. Hvis hunnernes antenner føres bagover, når de kun til scutellum (midterste led på thorax, forkroppen).

Hos hunnerne er både hoved og thorax (forkrop) sort. Begge kropsdele med lang rødgul behåring på oversiden, og hvidgrå behåring på undersiden. Kindbakkerne med en stor rød plet. Hannerne mangler denne røde plet ved kindbakkerne. Hunnernes abdomen (bagkrop) er sort og svagt glinsende. Deres abdomen er opdelt i 5 segmenter, hvor der på 2-3 segment er hvidlige sidepletter, som kan være utydelige. 4. segment har et indsnævret eller afbrudt tværbånd. Hannerne har hverken hvidlige sidepletter og tværbånd på bagkroppen.

Langhornsbi
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Rolf Nagel

Variation

: Der er variation blandt kønnene, med hannernes meget lange antenner og hunnernes korte. Derudover kan der være variation blandt hunnerne i hvor tydelige de hvide sidepletter på hunnens bagkrop er.

Forveksling

: Den kan forveksles med andre arter fra slægten Eucera, da de fleste andre arters hanner også har karakteristisk lange antenner. Men E. longicornis er den eneste art fra slægten Eucera fundet i Danmark, så der er ingen problematik i forveksling her

Udbredelse

: Arten findes jævnt spredt ud over hele Danmark og flere andre europæiske lande, inklusiv England.
Langhornsbi - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Voksne individer kommer frem i maj og ses til midt i juli.

Tidsmæssig fordeling

af Langhornsbi baseret på Naturbasens observationer:
Langhornsbi - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Langhornsbi - månedlig fordeling

Biologi

: Langhornsbien lever solitært, hvilket betyder, at individerne lever alene, hver for sig, uden en koloni.

Hunnerne graver deres egne reder. De består af en til flere lange gange, hvori æggene lægges. Larverne lever af en pollenklump, hunnen har lavet som madpakke. Hunnerne foretrækker at grave deres reder i bar- eller sparsom vegeteret jord, typisk på sydvendte skråninger. Hunnerne anlægger af og til deres huller i kolonier dog uden at få eller hjælpe de andre hunner. Cohabitation (solitære individer lever samme sted) kan forekomme hos hun-langhornsbierne. Her benytter to hunner sig af samme rede, men af forskellige gange i denne.

Arten er univoltin, hvilket vil sige, at den kun har en generation om året.

Langhornsbi går specielt på arter i ærteblomstfamilien, bl.a. almindelig kællingetand, markkrageklo, rundbælg, rød kløver, kratfladbælg, men ses også på større grupper af tjærenellike. Selvom arten lever uden kolonier, fouragerer hunnerne ofte i området omkring deres huler, så det nærtliggende områdes plantesammensætning har stor betydning for, hvilke plantearter bierne besøger. Hannerne er stærkt territoriale og sætter sig kun sjældent.

Arter fra slægten Nomada (hvepsebier) snylter på Langhornsbien, men i hvor høj en grad og hvor mange af slægten vides ikke med sikkerhed.

Levested

: Arten findes i blomsterrige naturtyper, som græsland og rigkær. Den kan også findes på kystnære overdrev og -skrænter.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
- Jørgensen, Lavrids. 1921. Danmarks Fauna 25 - Bier. : 116118.

- Michener, Charles D. 1967. Comparative Social Behavior of Bees.

- Saunders, Patrick et al. 2014. Eucera Longicornis. BWARS newsletter URL: kernowecology.co.uk/eucera-article.pdf

- Sheet, Species Management. Long - Horned Bee. www.buglife.org.uk...Eucera longicornis species management sheet.pdf.

- Vicidomini, Salvatore Salvi. 1997. Biology of Xylocopa ( Xylocopa ) Violacea ( Linn , 1758 ) ( Hymenoptera : Apidae ): Male Sexual Behaviours. (December).

De senest indberettede arter i Naturbasen: