Se alle 

 Billede

  • Fotograf: Jonas Ravn Jensen
    Foto: Jonas Ravn Jensen

Kendetegn

: Kropslængde 8-10mm. Gulplettet Tambourmajor (Sapyga clavicornis) er en aflang hveps, der er overvejende sort med gule tegninger. Den er aflang og slank, med lange antenner, der er fortykkede i enden. Særligt hannen har tydeligt kølleformede antenner, med de yderste to antenneled fortykkede, som han ivrigt bevæger op og ned, som stive arme på en fuld soldat, et målbevidst barn i march, eller en tambourmajor, deraf navnet. Hannens bagkrop er sort med gule pletter og mundskjoldet er hvidt. Hunnen har gule pletter på forbrystet og en sort bagkrop med gule pletter og bånd på både bugled (sternit) og rygled (tergit). Når man ser på hovedet forfra, er dette højere end bredt og ydersiden af øjnene er på den midterste del lige eller beskedent konkav.
Gulplettet tambourmajor
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Jonas Ravn Jensen

Forveksling

: Gulplettet Tambourmajor kan forveksles med Rødfodet Tambourmajor (Sapyga similis) og Hvidplettet Tambourmajor (Sapyga quinquepunctata). De adskiller sig dog begge for hannernes vedkommende ved, at øjenranden er gul nederst (sort host Gulplettet Tambourmajor) og antennernes yderste to led ikke er lige så opsvulmede. For hunnernes vedkommende, adskilles Gulplettet Tambourmajor sig ved at have helt sort bagkrop med gule pletter, hvor de to andre er røde på de første bagkropsled. Desuden adskilles rødfodet tabourmajor ved, at skinneben og fødder, samt det inderste af antennerne er rødbrune.

Udbredelse

: Gulplettet Tambourmajor er i Danmarks Fauna kun angivet fra Maribo omegn, men er på Naturbasen indregistreret fra få lokaliteter fra både Jylland, Fyn og Sjælland. Arten findes i Nordafrika, Europa, Lilleasien og Kaukasus.
Gulplettet tambourmajor - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Gulplettet Tambourmajor flyver i England fra maj til juli, men er på Naturbasen også indregistreret fra august. Hvis man tager ud for at finde den, kan man godt sove længe, da den oftest først bliver aktiv efter middag.

Tidsmæssig fordeling

af Gulplettet tambourmajor baseret på Naturbasens observationer:
Gulplettet tambourmajor - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Gulplettet tambourmajor - månedlig fordeling

Biologi

: Gulplettet Tambourmajor er redesnylter på Ranunkelsaksebi (Chelostoma florisomne). Den lægger æg i reden og kan penetrere væggen af mudder i nyligt lukkede celler med bagkroppen og modsat de fleste stilkhvepse, lægger den æg med brodden.

Hen ad eftermiddagen kan man se Gulplettet Tambourmajor inspicere rederne af Ranunkelsaksebi, hvor den føler på redeindgangene med trommende antenner, inden den kravler ind i en redegang. Herefter fortsætter den enten direkte videre efter en mere passende rede, vifter med bagkroppen over indgangen eller vender enden til og kravler baglæns ind i redegangen for formentligt at lægge æg. Når den har viftet med bagkroppen over en redegang, gemmer den sig nær redegangen, indtil værtsbien kommer tilbage. Når værten forlader reden igen, smutter hvepsen ned i redegangen. Når den vifter med bagkroppen, afsætter den formentligt duftspor, som gør det lettere hurtigt at kunne finde redegangen igen, da adfærden ikke mindsker artsfællers indtrængen i redegangen.

Gulplettet Tambourmajor’s æg klækker før værtsbiens æg og parasittens larve stikker da hul på biens æg og udsuger dette. Herefter ædes værtsbiens madpakke. Først undersøger den dog cellen for æg og larver af artsfæller, som den slår ihjel, så den kan udnytte hele redecellens indhold selv.

Værtsbien reagerer ikke på stillesiddende hunner af Gulplettet Tambourmajor, men har andre mekanismer end direkte aggression for at undgå parasitering, nemlig at bygge ekstra redevægge. Redesnylteren snydes herved til at lægge æg i tomme celler, når disse lægges i opmurede redeceller. Reder uden ydre tomme redeceller parasiteres oftere end dem der har disse.

Levested

: Dens vært samles i Danmark ofte selskabeligt i stråtage, hvor de anlægger deres reder, hvorfor Gulplettet Tambourmajor også er at finde der.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
- Ceccolini, F., & Cianferoni, F. (2018). Review of the distribution of Sapygidae in Italy and new records (Hymenoptera: Vespoidea). Fragmenta Entomologica, 50(2), 111–116. doi.org/10.4081/fe.2018.302

- Kurzenko, N. V., & Gusenleitner, J. (1994). Sapygidae from Turkey, with a key to palaearctic species of Sapyginae (Hymenoptera). In Linzer biologische Beiträge (Vol. 26, Issue 2). www.landesmuseum.at...LBB_0026_2_0583-0632.pdf

- Marcus, E. (1940). Danmarks Fauna; illustrerede haandbøger over den danske dyreverden. G.E.C. Gad. www.biodiversitylibrary.org...16043

- Online Kilde 1, set 11/08-2020. Monosapyga clavicornis (Linnaeus,1758) | BWARS. (n.d.). Retrieved August 6, 2020, from www.bwars.com...monosapyga-clavicornis

- Münster-Swendsen, M., & Calabuig, I. (2000). Interaction between the solitary bee Chelostoma florisomne and its nest parasite Sapyga clavicornis - Empty cells reduce the impact of parasites. Ecological Entomology, 25(1), 63–70. doi.org...j.1365-2311.2000.00225.x

De senest indberettede arter i Naturbasen: