Kan adskilles fra andre Hedychrum sp., ved at farverne på forkroppen og hovedet ikke er så stærkt opdelt men er mixet sammen i farverne grøn, bronze og kobber.
Kendetegn
:Den 4-10mm lange Biulvguldhveps kendes på dens Hedychrum-agtige statur, og at farverne på de forskellige dele af forkroppen og hovedet ikke er så skarpt opdelt som hos de andre Hedychrum-arter. Som en bruger på fugleognatur beskrev det: "småfed og firskåren i det og rodet i farverne". De "rodede farver" er gerne et mix af grøn, blå og kobberrød.
:Arten kan nok nemmest forveksles med Hedychridium ardens som også findes på samme lokaliteter. Sidstnævnte guldhveps har et mere rundt hoved set forfra og en mere kraftig punktering på exoskelettet www.flickr.com...23934678850
Udbredelse
:Store dele af Europa, Nordafrika, Tyrkiet, Sydvestrusland og Sibirien.
Hvornår ses den?
:Juli og august.
Tidsmæssig fordeling
af Biulvguldhveps baseret på Naturbasens observationer:
:I sandede områder med kun lidt eller ingen vegetation, hvor Biulvguldhvepsens vært Biulv ( www.fugleognatur.dk/artsbeskrivelse ) også ynder at holde til, kan man være heldig at støde på denne smukke lille guldhveps. I sådanne områder, og meget gerne i solskin, holder hvepsen af at besøge blomster fra familien Apiacea (skærmplanter) og Asteraceae (kurvblomster), når den da ikke er på udkig efter at parasitere sin værts rede. Hunnen opsøger og lægger sit afkom i Biulvens rede i jorden, eller på Biulvens bytte, Apis mellifera (Honningbi), mens sidstnævnte bliver transporteret hjem af Biulven. I reden er Biulvguldhvepsens larve kleptoparasit, hvilket betyder at den, som en anden kleptoman, "stjæler", altså æder, alle de paralyserede Honningbier og i sidste ende også Biulvens larve.
Levested
:Hold øje med den i nærheden af kolonier af Biulve - sandede områder med sparsom vegetation.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
