Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Linda Kjær-Thomsen
    Foto: Linda Kjær-Thomsen
  • Fotograf: Svavar Andreasen
    Foto: Svavar Andreasen
  • Fotograf: Ulla Nyvang Paulsen
    Foto: Ulla Nyvang Paulsen

Kendetegn

: Hunner ca 10 millimeter, hanner 8 mm i længde. Hannen er kendetegnet ved de elfenbensfarvet maculae langs øjnene.
Auplopus carbonarius
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Linda Kjær-Thomsen

Variation

: Ingen af betydning

Forveksling

: Imago kan forveksles med flere andre vejhvepse, men rederne er ret karakteristiske.

Udbredelse

: Skandinavien, Central-Europa, Sydøst England, østlig USA, østlig Canada
Auplopus carbonarius - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Reder kan findes hele året, da de ikke forgår så hurtigt - med beboere i vinterhalvåret.

Imago flyver i maj-august

Tidsmæssig fordeling

af Auplopus carbonarius baseret på Naturbasens observationer:
Auplopus carbonarius - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Auplopus carbonarius - månedlig fordeling

Biologi

: Flyver i perioden juni-august, hvor hunnerne konstruerer en rede af tøndeformede lerceller, som de fylder med deres byttedyr, edderkopper. Her er larverne gemt og udvikles. Der kan være så mange som 14 celler i en rede. Byttet får tit benene amputeret for at gøre det lettere at flyve eller, som det oftere sker, slæbes hjem.

Redebygningsadfærden er temmelig kompleks sammenlignet med de fleste andre vejhvepse og viser den adfærdsmæssige alsidighed af hunhvepsene. Rederne er konstrueret i allerede eksisterende huller i forskellige situationer, fx er der observeret reder mellem sten, i murværk, i træstubbe (ofte i gamle billehuller), under bark, i sprækker i træstammer, i tomme galler af cynipid-hvepse og i tomme gange konstrueret af hvirvelløse dyr, herunder andre årevingedes reder. Hunnerne laver små, tøndelignende celler, som er lagt sidelæns. Disse er opbygget af små klumper af mudder hentet fra fugtige jordområder og transporteret til reden. Vand indsamles også særskilt til hjælp af redens bygning. Færdige reder kan bestå af ti eller flere celler arrangeret i en blok. Disse celler bliver derefter fyldt med en bred vifte af edderkoppearter, der fanges i vegetationen. En edderkop puttes i hver celle.

De hyppigste byttedyr består af edderkopper i familien Clubionidae, men det er også blevet registreret at de tager Gnaphosidae, Salticidae, Agelenidae, Thomisidae, Lycosidae, Segestriidae og Anyphaenidae. Dog kan vejhvepsens larve risikere at blive franarret sin madpakke, idet kleptoparasitten Vedguldhveps ( www.fugleognatur.dk/artsbeskrivelse ) kan finde på at lægge sit eget afkom i reden.

Levested

: Områder nær vandhuller og vådområder hvor ler til redene kan skaffes.
Litteratur brugt til denne beskrivelse

De senest indberettede arter i Naturbasen: