:Hovedet er mørkebrunt med lysere rødgule-brunlige farver på nederste del af kinder. Forkroppen er ligeledes med lysere rødgule-brunlige farver, men som regel med mørke pletter på forreste del (pronotum). Overgangen mellem de mørke og lyse farver på forkroppen er gradvise, og altså ikke med relativt skarpe overgange mellem disse farver, som hos Rød Skovmyre. Bagkroppen er mørk brunsort. Følehorn og ben har farve som forkroppen. Behåringen er ret tæt og regelmæssig på hele kroppen. Arbejder: 4-7 mm. Hunner: 8,5-9,5 mm. Hanner: 8,5-9,5 mm.
Nyeste foto. Billederne af Rød Slavemyre har endnu ikke fået karakterer for identifikation. Giv karakter og vær med til at vælge det bedste ID-foto, som så vises her. Foto: Svavar Andreasen
Variation
:Brun Slavemyre (Formica cunicularia) adskiller sig fra Rødmyre Slavemyre (F. rufibarbis) på følgende: 1. Farven er på forkroppen betydeligt mørkere, næsten mørkebrun med enkelte rødbrune dele 2. Farverne på hovedet er betydeligt mørkere og det lyse felt på kinden er mere brunt end rødt 3. Behåring på forkroppen, især på pronotum, er meget sparsom eller mangler. Adfærd og biologi i øvrigt som F. rufibarbis, men er mere varmekrævende i sit valg af levested.
Forveksling
:Bliver ofte forvekslet med Rød skovmyre, Brun Slavemyre og Blodrød Rovmyre. Undertiden kan den godt være svær at skelne fra Rød Skovmyre, hvis Rød Slavemyre har mørke farver på forkroppen. Men den er aldrig så tydeligt to-farvet som Rød Skovmyre. I forhold til Blodrød Rovmyre kan det være svært, når det drejer sig om små individer af Blodrød Rovmyre, som godt kan virke lidt blege i farverne. Men Blodrød Rovmyre kan altid kendes på udskæringen på mundskjoldet.
Udbredelse
:I nogle områder lidt sjælden, men arten er udbredt i hele landet og bliver ofte overset på grund af sin lidt skjulte leveform og bliver ofte forvekslet med Rød Skovmyre og Blodrød Rovmyre.
Hvornår ses den?
:Fra tidligt forår på solrige dage, hele sommeren og til sent efterår på lune dage.
Tidsmæssig fordeling
af Rød Slavemyre baseret på Naturbasens observationer:
i dag
Biologi
:En myre man sjældent ser, fordi dens rede altid er godt gemt nede i jorden. På solrige dage om sommeren kan man se den løbe rundt omkring redens indgang. Arten bygger ingen overdel eller tue, og artens tilstedeværelse afsløres kun af et lille hul i jorden. Bygger undertiden reden under sten eller træstubbe og rødder. Den lever mest af smådyr og døde insekter, som den oftest jager enkeltvis omkring reden. Den er meget hurtig og flygter øjeblikkeligt ved forstyrrelser. Arten er slavemyre til Blodrød Rovmyre, Rød Skovmyre, Formica pratensis og Formica exsecta, samt vært for den sjældne parasitiske rovbille Lomechusa paradoxa.
Levested
:Lever på tørre og åbne biotoper med sparsom og lav vegetation. Det kan være nedladte grusgrave, steder langs stier og veje, i rabatter og grøftekanter, i skove og grønne områder med åbne arealer, heder, overdrev, klitter og åbner steder i sommerhusområder, ofte i nærheden af kyster.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.