Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Bo  Valeur
    Foto: Bo Valeur
  • Fotograf: Bo  Valeur
    Foto: Bo Valeur
  • Fotograf: Linda Kjær-Thomsen
    Foto: Linda Kjær-Thomsen

Kendetegn

: Hovedet er mørkebrunt med lysere rødgule-brunlige farver på nederste del af kinder. Forkroppen er ligeledes med lysere rødgule-brunlige farver, men som regel med tydelige mørke pletter på forreste del (pronotum). Overgangen mellem de mørke og lyse farver på forkroppen er gradvise, og altså ikke med relativt skarpe overgange mellem disse farver, som hos Rød Skovmyre. Bagkroppen er mørk brunsort. Følehorn og ben har farve som forkroppen. Behåringen er ret tæt og regelmæssig på hele kroppen. Arbejder: 4,5 mm. Hunner: 8,5 mm. Hanner: 8,5-9,5 mm.
Rød Slavemyre
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Bo Valeur

Variation

: Rød Slavemyre er opdelt i 3 arter. Arterne Formica rufibarbis, Formica cunicularia og Formica lusatica.

Formica cunicularia adskiller sig fra F. rufibarbis på følgende: 1. Farven er på forkroppen betydeligt mørkere, næsten mørkebrun med enkelte rødbrune dele 2. Farverne på hovedet er betydeligt mørkere og det lyse felt på kinden er mere brunt end rødt 3. Behåring på forkroppen, især på pronotum, er meget sparsom. Adfærd og biologi i øvrigt som F. rufibarbis, men er mere varmekrævende i sit valg af levested.

Formica lusatica adskiller sig fra F. rufibarbis på følgende: 1. Farven er på hele forkroppen næsten ensfarvet rød, eventuelt med enkelte små mørke pigmenteringer 2. Det lyse felt på kinden er helt rødt og hele kinden fremstår som rød 3. Behåringen er generelt mindre intens end hos F. rufibarbis 4. Den er betydeligt større. Adfærd og biologi som F. rufibarbis, men den foretrækker meget varme og tørre levesteder. Den er noget mere aggressiv og optræder talrigt ved redens indgang.

Forveksling

: Bliver ofte forvekslet med Rød skovmyre og Blodrød Rovmyre. Undertiden kan den godt være svær at skelne fra Rød Skovmyre, hvis Rød Slavemyre har mørke farver på forkroppen. Men den er aldrig så tydeligt to-farvet som Rød Skovmyre. I forhold til Blodrød Rovmyre kan det være svært, når det drejer sig om små individer af Blodrød Rovmyre, som godt kan virke lidt blege i farverne. Men Blodrød Rovmyre kan altid kendes på udskæringen på mundskjoldet.

Udbredelse

: Sjælden, men arten er udbredt i hele landet og bliver ofte overset på grund af sin lidt skjulte leveform og bliver ofte forvekslet med Rød Skovmyre og Blodrød Rovmyre.
Rød Slavemyre - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Fra tidligt forår på solrige dage, hele sommeren og til sent efterår på lune dage.

Tidsmæssig fordeling

af Rød Slavemyre baseret på Naturbasens observationer:
Rød Slavemyre - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Rød Slavemyre - månedlig fordeling

Biologi

: En myre man sjældent ser, fordi dens rede altid er godt gemt nede i jorden. På solrige dage om sommeren kan man se den løbe rundt omkring redens indgang. Arten bygger ingen overdel eller tue, og artens tilstedeværelse afsløres kun af et lille hul i jorden. Bygger undertiden reden under sten eller træstubbe og rødder. Den lever mest af smådyr og døde insekter, som den oftest jager enkeltvis omkring reden. Den er meget hurtig og flygter øjeblikkeligt ved forstyrrelser. Arten er slavemyre til Blodrød Rovmyre, Rød Skovmyre, Formica pratensis og Formica exsecta.

Levested

: Lever på tørre og åbne biotoper med sparsom og lav vegetation. Det kan være nedladte grusgrave, steder langs stier og veje, i rabatter og grøftekanter, i skove og grønne områder med åbne arealer, heder, overdrev, klitter og åbner steder i sommerhusområder, ofte i nærheden af kyster.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Myrer, Danmarks fauna 49, Sv. G. Larsson, 1943

Natur og Museum. Danske myrer. 20 årgang. 1980.

The Formicidae, Fauna Entomologica Scandinavica, C. A. Collingwood, 1979

Abhandlungen und berichte des naturkundemuseums Görrlitz. Band 69, nr. 5. Formica lusatica a sympatric sibling species of Formica cunicularia and Formica rufibarbis. Berhard Seifert. 1997.

Die Ameisen Mittel- und Norderuopas. Berhard Seifert. 2007

De senest indberettede arter i Naturbasen: