Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Jonas Lutz
    Foto: Jonas Lutz
  • Fotograf: Jonas Lutz
    Foto: Jonas Lutz
  • Fotograf: Wolle Badura
    Foto: Wolle Badura

 Figur

Svær at bestemme!

Ophion obscuratus er i 2019 blevet splittet ud i en forårs og efterårs art. Forårsarten hedder Ophion variegatus.

Kendetegn

: Ophion variegatus, Lys forårsseglhveps, som er omtrent 2 cm lang (uden antenner), er en af de få orange seglhvepse som er lette at genkende. Med sine klare lyse striber på forkroppen skiller den sig nemlig ud fra de fleste andre orange seglhvepse. Forvingelængden er mellem 14 og 16 mm og antenneleddene tæller mellem 53 og 62. Bagkroppen er lang og virker meget smal set ovenfra, men fra siden mere bred. På grund af artens nataktive levevis er dens ocelli (tre lysfølsomme øjne på toppen af hovedet) større end hos dagaktive snyltehvepse. Man møder den kun i foråret.
Lys Forårsseglhveps
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Jonas Lutz

Variation

: Snyltehvepse har det med at variere i størrelse da størrelsen afhænger af værtsdyrets beskaffenhed. Der findes en vinteraktiv seglhveps som minder meget om arten men som kun ses i januar-fabruar. Denne er sandsynligvis en endnu ubeskrevet art.

Forveksling

: Den uerfarne i seglhvepse vil have meget svært ved at skelne Ophion sp. (Ophioninae) fra Netelia sp. (Tryphoninae), ja, man vil nok endda kunne forveksle større orange hvepse fra familien Braconidae, som fx Homolobus sp., med seglhvepse. En enkel måde man kan kende en Ophion fra en Netelia, er ved vingemønsteret. Netelia har en lukket areolet, mens Ophion har en åben. Se Figur 1 - Ophion øverst og Netelia nederst.

Ophion minutus, som også findes i maj, er tydeligt mindre og er mere gul end lys i farvevariationen.

I 2019 blev O. variegatus adskilt fra O. obscuratus pga DNA-undersøgelser. Selvom de ligner hinanden meget, adskilles de let ved at O. obscuratus er større og kun ses om efteråret mens O. variegatus er mindre og kun ses om foråret.

De udgaver af Ophion variegatus som ikke har så tydelige lyse striber på forkroppen, kan ligne O. crassicornis og O. parvulus utroligt meget. De kan dog alligevel adskilles ved at O. variegatus har lysere rander ved indersiden af øjnene, og at arten er gullig på den ene del af vingemærket (stigma, se pil på Figur 1).

Finder du en O. variegatus-lignende seglhveps i februar måned bedes du tage den som belæg. Dette er sandsynligvis en endnu ubeskrevet Ophion-art.

Som du blandt andet kan se i felthåndbogen er der mange nataktive orange snyltehvepse.

Udbredelse

: formodentlig mulig at møde i hele landet
Lys Forårsseglhveps  - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Hvornår ses den? Det er en forårshveps og vil typisk findes fra april til begyndelsen af juni. Da arten er nataktiv kan man især møde denne og andre seglhvepse ved lyslokning.

Tidsmæssig fordeling

af Lys Forårsseglhveps baseret på Naturbasens observationer:
Lys Forårsseglhveps  - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Lys Forårsseglhveps  - månedlig fordeling

Biologi

: De nataktive hunner lægger deres æg i forskellige arter af natsommerfuglelarver. Da værtslarverne ikke lever i træ, har de ikke brug for en lang læggebrod som den sabelhvepsene kan prale af. Mythimna impura, Sortstribe græsugle, formodes at være en af værterne for O. variegatus.

Levested

: Overalt hvor dens værtslarver holder til, haver, halvåbne skove og levende hegn.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Review of the Swedish species of Ophion (Hymenoptera: Ichneumonidae: Ophioninae), with the description of 18 new species and an illustrated key to Swedish species

De senest indberettede arter i Naturbasen: