Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Simon Ripa
    Foto: Simon Ripa
  • Fotograf: Karl Schlichter
    Foto: Karl Schlichter
  • Fotograf: palle pedersen
    Foto: palle pedersen

 Figur

  • Figur 1
    Figur 1. Øverst: Lasius umbratus. Nederst: Lasius mixtus. Behåringen er især på mesonotum forskellig, hvor den næsten mangler på Lasius mixtus.

Kendetegn

: Arbejder: 3,5-5,5 mm. Den ligner umiddelbart meget Gul Engmyre. Farven er fra bleggul til en lidt mørkere nuance rødgul, ofte med et lidt mørkere hoved. Skællet er højt og smalt, næsten på højde med forkroppen. Højden på skællet er tydeligt større end bredden. Overkanten på skællet er lige eller som regel med en lille udskæring på midten (se tegning). Kindbakkerne er brunlige. Behåringen er lang, tæt og regelmæssigt fordelt på hoved, forkrop, skæl og forreste del af bagkrop. På siden af hovedet også spredt behåring og talrige udstående behåring. På følehornsskaft og lårben tæt grundbehåring med enkelte udstående hår.

Hun: 6,8-8,0 mm. Betydeligt mørkere i farven end arbejderen. Farven er fra mørk gulbrun til mørk rødbrun med lidt lysere følehorn og ben. Vingerne er glasklare med brunligt skær ved roden. Behåring som arbejderen.

Han: 4,0-4,8 mm. Sortbrun til helt sort. Øjne med udstående hår.

Gul Jordmyre
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Johnny Bjørn

Variation

: Farven på arbejderen kan godt variere fra lys bleggul til en mørkere gulligbrun farve.

Forveksling

: Den kan nemt forveksles med Gul Engmyre, men kendes på skællet, som er betydeligt lavere og bredere hos Gul Engmyre. Desuden har Lasius umbratus talrige og regelmæssigt udstående hår fordelt på næsten hele oversiden af hoved, forkrop, skæl og forreste del af bagkrop. Behåringen på Gul Engmyre er mere uregelmæssig med både meget lange hår og korte hår.

Ud over forveksling med Gul Engmyre kan den nemt forveksles med Lasius mixtus, som den ligner meget og er nært beslægtet med. Farven er som regel lysere, men eneste sikre kendetegn på Lasius mixtus er behåringen, som på oversiden af hoved, pronotum og især på mesonotum er med kortere udstående hår og med mere spredt behåring. På bageste bagben skinneben (tibia) er behåringen tydeligt kortere og med færre lange hår. Se Figur 1.

Udbredelse

: Den forekommer i hele landet.
Gul Jordmyre - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Ligesom hos den Gule Engmyre afhænger aktiviteten meget af jordtemperaturen. I sværmetiden ses kønsdyrene og undertiden også et fåtal arbejdere lige omkring åbningen. Ellers ser man kun denne myreart, hvis man graver i de øvre jordlag i sommerhalvåret, eller hvis man flytter f.eks. en sten eller fjerner gamle træstubbe, hvor den let ses på grund af dens karakteristiske gule farve. I de koldeste perioder af vinteren graver den sig dybere ned i jordlagene.

Tidsmæssig fordeling

af Gul Jordmyre baseret på Naturbasens observationer:
Gul Jordmyre - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Gul Jordmyre - månedlig fordeling

Biologi

: Ligesom Gul Engmyre ser man kun disse gule myrer, når man graver eller f.eks. flytter en stor sten. Med undtagelse af midt på sommeren, hvor udgangene fra reden skal klargøres og holdes åbne til den kommende sværmning. Det er i sværmningen, at de vingede kønsdyr, hanner og hunner forlader reden.

Rederne er jordreder, men ofte bygges også i gamle træstubbe eller ved foden af løvtræer. Reden bliver undertiden opbygget omtrent som Orangemyrens reder, der laves med en blanding af jord, træspåner og sekret fra myrerne. Undertiden optræder den som skadedyr i huse, hvor den bygger rede i træværk, under gulvbrædder og i trækonstruktioner med forbindelse til jorden.

Kolonigrundlæggelse sker med Sort Havemyre eller Gul Engmyre som hjælpemyre. Lasius umbratus-dronningen trænger ind hos hjælpemyrerne, hvor arbejderne ofte accepterer den fremmede dronning. Dronningen finder værtsmyrernes dronning og dræber den. Værtsmyrerne (arbejderne) passer den nye dronnings æg og yngel. Først efter flere år, når alle værtmyrerne er døde af alder, er det nye myresamfund et rent Lasius umbratus-samfund.

Levested

: Den foretrækker græsbevoksede områder i skove, haver og parker. Den bygger sjældent tuer som Gul Engmyre og træffes som regel ikke på helt åbne marker og enge. Ofte bygger den sin rede nedenunder træer mellem rødderne eller i gamle træstubbe.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Ameisen oder Formicidae, Die Tierwelt Deutschland, H. Stitz, 1939

Myrer, Danmarks fauna 49, Sv. G. Larsson, 1943

Natur og Museum. Danske myrer. 20 årgang. 1980.

The Formicidae, Fauna Entomologica Scandinavica, C. A. Collingwood, 1979

Entomologische abhandlungen. Staatliches Museum für Tierkunde Dresden. Band 51. 20/7-1988. Nr. 8. A Revision of the European Species of the Ant Subgenus Chthonolasius.

Die Ameisen Mittel- und Nordeuropas. 2007. Bernhard Seifert.

De senest indberettede arter i Naturbasen: