Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Klavs Nielsen
    Foto: Klavs Nielsen
  • Fotograf: mathias Johannesen
    Foto: mathias Johannesen
  • Fotograf: Henrik Baark
    Foto: Henrik Baark

Kendetegn

: Voksne hunner har en kropslængde på ca. 4 mm. Kroppen er sort, og bagkroppen (abdomen) er rødlig, foruden den modificerede bagerste del (hypopygium). Hypopygium er svagt tilspidset. Ben er typisk gule/røde og omkring 3 mm i længde. Bagkrop er sammentrykt fra siden hos hunner. Hanner er typisk mindre og med sort bagkrop uden hypopygium.
Bedeguargalhveps
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Linda Kjær-Thomsen

Variation

: Mængden af den røde farve på bagkroppen kan variere.

Forveksling

: Ved første øjekast kan bedeguargalhvepsen let forveksles med andre galhvepse. Ligner til forveksling Diplolepis mayri, der dog er mindre almindelig i Danmark. Hannens bagkrop er sort, hvilket gør, at han er svær at skelne fra andre han-galhvepse. Galhvepse er lettest at adskille fra hinanden ved at betragte de galler, som de danner på deres værtsplanter. Typisk giver de danske navne et praj om, hvordan gallen ser ud, eller hvilken plante, gallen normalt dannes på. Bedeguargalhvepsen kaldes også rosengalhveps, da den typisk danner galler på rosenplanter. Der er også andre insekter, der danner galler på roser, men hvis man ser en galle, der ligner en klump af mos med tynde, lange afgreninger, så er det med stor sandsynlighed en bedeguargalhveps.

Udbredelse

: Bedeguargalhvepsen er en holarktisk art, hvilket betyder, at den er mest udbredt i den nordlige tempererede zone. Man kan finde den i store dele af Europa, det nordlige Afrika og flere områder i Asien nord for Himalaya. I 1868 blev arten ført til Nordamerika sammen med dens foretrukne værtsplante, R. canina. Selvom hvepsen har en foretrukken værtsplante, har man observeret galledannelser på flere forskellige arter af roser, hvilket kan være varierende alt efter område. I Europa, hvor arten er mest udbredt, danner hvepsen hovedsageligt galler på vilde roser, frem for på dyrkede roser.
Bedeguargalhveps - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Den fuldvoksne hveps ses hovedsageligt om foråret, hvor de klækker fra gallen og selv flyver ud og danner sine egne galler kort tid efter. Hvornår på foråret de fuldvoksne hvepse klækker fra gallen, afhænger af det omkringliggende miljø, f.eks. klækker hvepsene fra gallen senere i Skandinavien end de mere sydlige dele af Europa. Gallen kan ses de fleste tider på året og kan enten have boende hvepse eller være efterladte efter klækning.

Tidsmæssig fordeling

af Bedeguargalhveps baseret på Naturbasens observationer:
Bedeguargalhveps - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Bedeguargalhveps - månedlig fordeling

Biologi

: Bedeguargalhvepsen er en af de mest almindelige arter af galhvepse. Galhvepse kan kendes ved, at de danner særlignende udvækster, også kaldet galler, på blade eller skud af nogle planter. Gallerne er artsspecifikke, dvs. at to forskellige arter af galhvepse ikke danner den samme type galle. Gallen dannes om foråret når hunhvepsen lægger sine æg på en plante, og æggene klækkes til larver. Klækningen irriterer planten, og den reagerer ved at danne nyt væv, der udvikler sig til galler. En hunhveps kan lægge over 700 æg på forskellige planter på et år. Gallen fungerer som beskyttelse for larverne, og det inderste lag af gallen består af næringsstoffer, som er larvernes eneste føde mens de er i gallen. Om foråret vil de fuldvoksne hvepse klækkes fra gallen og selv begynde at lægge æg. Langt de fleste individer af bedeguargalhvepse er hunner, og de formerer sig mest partenogenetisk, hvilket betyder, at hunnerne formerer sig uden parring med en han. I Europa foretrækker bedeguargalhvepsen at danne galler på hunderoser (Rosa canina). Gallerne dannes typisk på bladskuddene og kan være mellem 4-5 cm i diameter. Bedeguargalhvepsens galle har lange afgreninger ud fra midten, hvilket giver den et moslignende udseende. De kan variere i farve, men er oftest grønne, grøngule og røde i spidsen af afgreningerne. Der er flere arter af galhvepse, der danner galler på rosenplanter, herunder D. mayri. D. mayris galle har dog betydeligt kortere afgreninger, nærmest pigge, og ligner mere en kastanjeskal end en moskugle.

Levested

: Bedeguargalhvepsen lever på den nordlige halvkugle i mange forskellige områder, så længe vilde roser er til stede. Dens foretrukne rosenart i Europa, hunderosen (R. canina), lever som vildplante mange steder i Danmark, lige fra skovbryn til kystområder.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Eady RD, Quinlan J (1963) Handbook for the identification of British insects. Royal entomological society of London.

Jaroslav U (2018) Diplolepis Rosae (L.) (Hymenoptera: Cynipidae): Development, Ecology and Galls in the Brno Region. Acta Universitatis Agriculturae et Silviculturae Mendelianae Brunensis, 66(4): 905 – 925.

Lotfalizadeh H, Rasplus JY, Delvare G (2007) Rose Gall Wasps and their associated fauna (Hymenoptera) in Iran. Redia, LXXXIX: 73-85.

Rizzo MC, Massa B (2006) Parasitism and Sex Ratio of the Bedeguar Gall Wasp Diplolepis Rosae (L.) (Hymenoptera: Cynipidae) in Sicily (Italy). Journal of Hymenoptera Research, 15: 277-285.

De senest indberettede arter i Naturbasen: