Se alle 

 Billede

  • Fotograf: Jonas Lutz
    Foto: Jonas Lutz

Kendetegn

: Arten er kendt som en op til 11mm aflang dråbeformet wannabe-fugleklat sortslimet skinnende bladhvepselarve der typisk er muligt at møde på blade af Pære, Æble, Blomme, Sur-Kirsebær, Slåen, Tjørn, Røn, Dværgmispel (Cotoneaster), Bærmispel og Kvæde. De voksne individer er omkring 5mm, men fordi de er helsorte er de i felten utrolig svære at kende fra de tonsvis af andre sorte bladhvepse derude. Tibia 1 og 2 er brunlige. 3. antennesegment er kortere end det 4. og 5. segment. Savtakkerne på hunnens sav består af 17 lige lange tænder som peger mod savspidsen.
Frugttræbladhveps
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Ole Martin

Variation

: Larverne kan variere i størrelse og mængde af sort slim. Kort før forpupningen mister larven sit ydre sorte slimlag. I den tilstand er larven kraftigt gul.

Forveksling

: Frugttræbladhvepselarven er umiskendeligt. Dog er slægtningen Caliroa varipes dækket af gulligt slim, og kan derfor ligne C. cerasi i sit sidste larvestadie (Se billederne til højre.) Kig i det tilfælde på træets øvrige blade om der er flere larver og om de er sorte eller sort/gule.

Udbredelse

: Europa og Asien, indslæbt til andre kontinenter fx Amerika.
Frugttræbladhveps - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: larvetiden er august-oktober, og de voksne så tidligt som maj.

Tidsmæssig fordeling

af Frugttræbladhveps baseret på Naturbasens observationer:
Frugttræbladhveps - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Frugttræbladhveps - månedlig fordeling

Biologi

: Caliroa cerasi lever på buske og træer af Rosenfamilien - primært frugttræer, hvilket er grunden til det danske navn Frugttræbladhveps. Tjørn hører også til denne familie, selvom man vel næppe vil kalde det et frugttræ. Den voksne hun bruger sin sav til at skære sine æg ned i værtstræets blade. De nyudklækkede 1mm lange larver lever her af bladets yderste lag på oversiden og undersiden, og efterlader sig et bladskeletspor. Efter 6 eller 7 larvestadier og en længde på ca 11mm, forpupper larven sig i jorden i en blanding af silke og jord hvor den overvintrer. Den kan dog ikke vide sig sikker i jorden idet snyltehvepse som Aptesis nigrocincta leder efter den som vært. www.fugleognatur.dk/artsbeskrivelse . Når den flyvefærdige bladhveps kommer frem er det meget sjældent hanner, idet hunner kan reproducere ved hjælp af partenogenese.

Levested

: Hele landet
Litteratur brugt til denne beskrivelse

De senest indberettede arter i Naturbasen: