Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: karin gottenborg
    Foto: karin gottenborg
  • Fotograf: Tina  Sperling
    Foto: Tina Sperling
  • Fotograf: Jørgen Stefansen
    Foto: Jørgen Stefansen

Kendetegn

: Lille skovhumle er en af vores mindste humlebier. Dronningen har en længde på 15 til 17 mm, arbejderne 10 til 14 mm, og hannerne 11 til 13 mm. Tungen er relativt kort, ca. 7 mm. Farvetegningerne varierer mellem hannerne, dronninger og arbejdere. Dronningen er sort med to gule bånd. Det ene omkring den forreste del af brystet (thorax) og den anden omkring den første del af bagkroppen (1. segment på abdomen). Den bagerste del af bagkroppen (segment 5 og 6 på abdomen) er rødligt. Hannernes hoved er dækket af gule hår og har et bredt gult bånd på den første del af bagkroppen (segment 1 og 2 på abdomen) og den samme rødlige bagende som dronningen. Arbejderne (hunner) ligner dronningen dog med lidt mindre gule bånd, hvoraf det på bagkroppen kan være mere eller mindre utydeligt.
Lille Skovhumle
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Tina Sperling

Forveksling

: Arten kan let forveksles med stenhumle. I det tidlige forår, hvor der kun er dronninger, er stenhumlerne dog altid langt større, men når arbejdere kommer frem, kan der være store vanskeligheder. Normalt er lille skovhumle en lille, kort og mere forpjusket humlebi med tydelig gul krave og bånd forrest på bagkroppen, ligesom halen aldrig er kraftigt rød som hos stenhumle, men mere over i det ferskenfarvede. Hannerne har normalt en meget tydelig gul krave forrest på forkroppen, som er væsentligt større end hos stenhumle. Også klokkehumle kan ligne lille skovhumle, bl.a. i størrelsen, men et sikkert nøglekendetegn er behåringen på tibia 2, som er karseklippet hos klokkehumle, men med indstik af længere hår hos lille skovhumle.

Udbredelse

: Lille skovhumle er almindelig i Danmark og udbredt over hele landet.

Den danske bestand menes at være stabil og vurderes som ikke truet (LC)

Lille Skovhumle - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Den kommer frem i det tidlige forår og ses normalt fra marts til engang i juli. Helt undtagelsesvist kan arten måske gennemføre to årlige generationer i Danmark det sker i England.

Tidsmæssig fordeling

af Lille Skovhumle baseret på Naturbasens observationer:
Lille Skovhumle - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Lille Skovhumle - månedlig fordeling

Biologi

: Lille skovhumle er en ægte humlebi og ikke en snyltehumle. Dronningen kommer frem fra vinterdvalen i det tidlige forår, normalt i marts eller april, men den kan forekomme allerede i februar, hvis foråret kommer tidligt. Det har givet den sit engelske navn Early bumblebee. Når dronningen kommer frem, er hun drænet for sine energireserver og skal derfor have fyldt sine depoter op ved at finde blomster, som er rige på pollen og nektar. Herefter skal dronningen finde et passende sted at bygge sin rede og starte sin koloni. Den lille skovhumle laver normalt sin rede nede under jorden, hvor den bruger gamle reder fra små pattedyr, men den kan også findes på overfladen under objekter eller i gamle fuglereder i huller i træer eller fuglehuse. Når et passende sted er fundet, lægger dronningen de første æg, som udvikler sig til arbejdere. Disse vil begynde at samle og opbygge kolonien, mens dronningen forbliver i reden det meste af tiden. Hos lille skovhumle vil en koloni normalt opnå en størrelse på 50 til 120 bier, som består af dronningen og hendes arbejdere. Undersøgelser viser, at lille skovhumle fouragerer inden for ganske få hundrede meters afstand fra reden, maksimalt op til en halv kilometer. Den lille skovhumle har en relativ kort tunge og går derfor primært efter åbne blomster med en kort tragt. Den er derfor en vigtig bestøver af f.eks. hindbær og brombær. Kolonier hos den lille skovhumle lever lidt kortere end andre humlebier og bliver i gennemsnit 14 uger gamle. Midt på sommeren begynder dronningen at producere hanner og nye dronninger. Hannerne søger ud og etablerer en rute, som de flyver langs ad, mens de på udvalgte steder danner nogle hotspots, som f.eks. kan være en del af en gren eller ved roden af et træ. Her afsætter de feromoner, som de udskiller fra deres mandibularkirtler. Feromonerne skal tiltrække de nye dronninger. Hvis dronningerne befinder sig uden for disse hotspots, reagerer hannerne sjældent, hvorimod hvis hunnerne flyver ind i et område, som er et hotspot, kommer hannerne hurtigt. Man har fundet ud af, at hannerne først og fremmest bruger hunnernes rummelige størrelse til at adskille dem fra andre insekter, men også dronningernes feromoner tiltrækker hannerne. De farverige bånd betyder ikke noget specielt i tiltrækningen af hannerne, da de som mange andre insekter ikke har et veludviklet syn. Når parringen er sket, vil hannerne dø og ligeså den gamle koloni med arbejdere og den gamle dronning. De nye dronninger finder et passende sted at gå i vinterdvale indtil næste forår, hvor cyklussen starter forfra.

Levested

: Den findes i skovbryn, skovlysninger, enge og heder, men findes også i det dyrkede land samt haver og parker.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Croxton, P. J., Carvell, C., Mountford, J. O., & Sparks, T. H. (2002). A comparison of green lanes and field margins as bumblebee habitat in an arable landscape. Biological Conserva-tion, 107(3), 365-374.

Free. J. B. (1970), Stimuli eliciting Mating behaviour of bumblebee (Bombus pratorum L.) Males, Rothamsted Experimental Station, Harpenden, Hertfordshire, England

Knight, M. E., Martin, A. P., Bishop, S., Osborne, J. L., Hale, R. J., Sanderson, R. A., & Goul-son, D. (2005). An interspecific comparison of foraging range and nest density of four bum-blebee (Bombus) species. Molecular Ecology, 14(6), 1811-1820.

Strandberg, B., Axelsen, J. A., Kryger, P. & Enkegaard, A. 2011. Bestøvning og biodiversitet. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet, 82 s. Faglig rapport fra DMU nr. 831, www.dmu.dk/Pub/FR831.pdf

www2.dmu.dk...data...

www.nhm.ac.uk...ck_widespread

en.wikipedia.org...Early_bumblebee

www.naturespot.org.uk...early-bumblebee

www.wildlifetrusts.org...early-bumblebee

bumblebeeconservation.org...

De senest indberettede arter i Naturbasen: