:Slægten Lasioglossum (smalvejbier) kendes fra den meget lignende slægt Halictus (vejbier) på placeringen af hårbåndene på bagkroppen. Hos Halictus er de lyse bånd placeret på bagranden af bagkroppens led. Hos Lasioglossum er båndene placeret øverst på bagkropsleddene, altså umiddelbart efter forgående led.
Lasioglossum morio er en lille bi med en metalgrøn skinnende forkrop. Hunnerne er 5-6 mm med meget sparsom lys behåring. Behåringen afgrænser sig til siderne af forkroppen og benene. På bagkroppen er der lyse sidepletter af tiltrykt hår.
Hannerne ligner hunnerne og har cirka samme størrelse.
:Hovedformen variere en del hos hunnerne og dette kan gøre artsbestemmelse vanskelig.
Forveksling
:Kan forveksles med alle de små metalgrønne smalvejbier. I Danmark drejer det sig om 4 arter. Det er, foruden Lasioglossum morio: L. leucopus, L. aeratum og L. nitidulum (tidligere under L. smeathmanellum).
Lasioglossum nitidulum er kun kendt fra Fyn, Sjælland og Bornholm. Lasioglossum aeratum er kun fundet på Bornholm i 1958. Lasioglossum leucopus er udbredt i hele landet.
Hos hunnerne af L. leucopus og L. aeratum er hovedet kortere end det er bredt og bagkanten af 1. bagkropsled er glat. Hos de to andre arter er hovedet længere end det er bredt (med en vis variation!) og bagkanten på første bagkropsled er kornet i overfladen.
Hannerne af L. leucopus og L. aeratum har korte antenner hvor leddene er kvadratiske. L. morio og L. nitidulum har længere antenner med de fleste led 1,5 gange længere end brede.
For adskillelse af L. morio og L. nitidulum se Amiet (2001).
Udbredelse
:Arten er fundet i alle distrikter og udbredt i hele landet.
Hvornår ses den?
:Hunner, der overvintre, ses fra slutningen af marts. Hannerne dukker først op i juni. Begge køn kan ses helt indtil oktober.
Tidsmæssig fordeling
af Metalsmalbi baseret på Naturbasens observationer:
i dag
Biologi
:Arten er polylektisk og ifølge Westrich (2018) fundet på 12 forskellige plantefamilier. Reden udgraves i sandede jorde. Den optræder til tider i mindre kolonier. Arten er semi-social og de nye hunner fungere som arbejdere. Den sociale adfærd ses ofte i varmere klimaer, mens den optræder mere solitær i koldere egne. Parasiteres af blodbien Sphecodes miniatus.
Amiet, F., Herrmann, M., Müller, A. & Neumeyer, R. 2001. Apidae 3. Halictus, Lasioglossum (Vol. 6). Schweizerische Entomologische Gesellschaft, Neuchtel, 208 pp.
Else, G. R. Edwards, M. 2018. Handbook of the Bees of the British Isles volume 1-2. Ray Society
Falk, S. 2015. Field Guide to the Bees of Great Britain and Ireland. British Wildlife Field Guides. Bloomsbury
Madsen, H. B. Schmidt, H. T. Rasmussen, C. 2016. Distriktskatalog over Danmarks bier (Hymenoptera, Apoidea). Entomologiske Meddelser. 83: 43-70
Madsen, H. B. & I. Calabuig, 2011. Kommenteret checkliste over Danmarks bier Del 4: Halictidae (Hymenoptera, Apoidea). Entomologiske Meddelelser 79: 85-115.
Rasmussen, C. Schmidt, H. T. Madsen, H. B. 2016.Distribution, phenology and host plants of Danish bees (Hymenoptera, Apoidea). Zootaxa 4212. Magnolia Press. pp. 001-100
Westrich, P. 2018. Die Wildbienen Deutschlands. Ulmer-Verlag
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
