Sort Fløjlsmyre
Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Morten DD Hansen
    Foto: Morten DD Hansen
  • Fotograf: Ulf Bjerre
    Foto: Ulf Bjerre
  • Fotograf: Leif B Nielsen
    Foto: Leif B Nielsen

Kendetegn

: Sort fløjlsmyre (Myrmosa atra, Panzer 1801) er en art i familien Fløjlsmyrer (Mutillidae). Trods navnet er fløjlsmyrer ikke myrer, men hvepse. Familien har fået sit navn på grund af familiens vingeløse og myrelignende hunner, hvis kroppe er tæt dækket af fløjlslignende hår. Familien omfatter omkring 4.600 beskrevne arter, som findes i både tropiske og tempererede økosystemer. På trods af de mange beskrevne arter er familiens biologi stadig relativt ukendt. Fløjlsmyrer er karakteriseret ved stærk seksuel dimorfisme, hvor hanner og hunner ser meget forskellige ud. Hannerne er vanskelige at artsbestemme og ligner så lidt hunnerne, at de fleste fløjlsmyrer, kun er kendt fra hunlige eksemplarer.

Hunnerne af Sort fløjlsmyre er let genkendelige. De er vingeløse og har en længde på 4-5 mm. De har et helt sort hoved og et rødt bryst. Bagkroppen er rødlig mod brystet og mørkere brun mod enden. Hos nogle individer kan der være tynde striber af hvidlige hår på hunnens bagkrop. Hannerne, derimod, har vinger og en kropslængde på 4-10 mm. De er helt sorte og ligner andre små sorte solitære hvepse så meget, at der kræves mikroskop og specialnøgle for at artsbestemme dem.
Sort Fløjlsmyre
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Bjørn Grøn

Variation

: Både hanner og hunner varierer i størrelse. Der kan også være variation i hunnernes farve, især i forhold til mængden af rødt og tilstedeværelsen af tynde hvidlige striber af hår på bagkroppen.

Forveksling

: I Danmark kan Sort fløjlsmyre-hunner forveksles med andre danske fløjlsmyrer. Hunnerne af Sort fløjlsmyre adskiller sig fra Rød- og Sølvfløjlsmyre ved at være både mindre farverige og hårede. Derudover er hunner af Sort fløjlsmyre ofte rødlige på bagkroppen, hvilket hverken Rød- eller Sølvfløjlsmyre-hunner er.

Der kan også opstå forveksling mellem Sort fløjlsmyre-hunner og Rød skovmyre (Formica rufa), da de ligner hinanden i farve og størrelse. De to arter kan dog adskilles ved, at myrerne har en mere tydelig stilk mellem bryst og bagkrop samt knæbøjede antenner. Fløjlsmyrernes kropsbygning er mere kompakt, og deres antenner er let buede.

Hannerne kan forveksles med adskillige andre små sorte solitære hvepse. Artsbestemmelse kræver mikroskop og specialnøgle.

Udbredelse

: Sort fløjlsmyre er en palæarktisk art, der kan observeres i Europa og Rusland. I Danmark kan den ses hist og her i Jylland, på Fyn og Sjælland.
Sort Fløjlsmyre - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Sort fløjlsmyre kan observeres mellem juni og september.

Tidsmæssig fordeling

af Sort Fløjlsmyre baseret på Naturbasens observationer:
Sort Fløjlsmyre - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Sort Fløjlsmyre - månedlig fordeling

Biologi

: Alle fløjlsmyrer er idiobionte ektoparasitoider (Waldren, 2021). Dette betyder, at fløjlsmyrer er parasitter på en immobil vært, som de til sidst slår ihjel. Fløjlsmyrer er parasitter på en lang række holometabole insektordener, det vil sige insektordener, der gennemgår komplet metamorfose mellem larve- og voksenstadier. Sort fløjlsmyre menes specifikt at være parasitoid på solitære hvepse og bier, der bygger reder i jorden, såsom gravehvepse og bier i underfamilien Halictinae. Fløjlsmyrerne er univoltine, hvilket betyder, at de kun får en enkelt generation af afkom om året. De overvintrer som voksne ved at gå i diapause.

Fløjlsmyrer er solitære insekter, hvorfor individer oftest observeres alene. Hunnerne er vingeløse og derfor bundet til jorden, hvor de ses lede efter værtsreder til at lægge deres æg i. Rederne fungerer også som fødekilde for hunnen, som får næring ved enten at spise værtslarverne eller stjæle nektar og pollen. Hannerne flyver derimod rundt på jagt efter hunner at parre sig med samt føde. Hannerne er generalistiske nektar- og pollenædere og fungerer som bestøvere af planter i familierne Skærmblomst (Apiaceae), Kurvblomst (Asteraceae), Vortemælk (Euphorbiaceae), Vrietorn (Rhamnaceae) og Ærteblomst (Fabaceae).

For at hunnen af Sort fløjlsmyre kan lægge sine æg, skal hun først lokalisere en værtsrede. Dette gør hun vha. sin stærke lugtesans, som kan opfange feromoner fra værtsarterne. Når hun har fundet en rede, skal den invaderes. Dette sker typisk smertefrit af flere årsager: Først og fremmest sniger hun sig ind på reden for at undgå at blive opdaget. Derudover er fløjlsmyrer kendt for deres ekstremt hårde exoskelet, som er så robust, at det kan volde entomologer problemer, når de skal sætte dem på nål til samlinger. Det hårde exoskelet fungerer sandsynligvis som forsvar mod eventuelle angreb fra værtsredens hunner.

Den Sorte fløjlsmyre-hun kommer ind i reden ved enten at benytte den primære indgang eller ved at grave sig ned i redekammeret. Når hunnen har fundet en kokon, bider hun hul på den og undersøger indholdet. Er kokonen i et passende udviklingsstadie, lægger hun et enkelt æg på værten og lukker den igen. Efter et stykke tid klækkes fløjlsmyrelaven inde i kokonen og begynder at spise værtslarven. Når den har spist færdig, spinder den sin egen kokon og forpupper sig inde i værtskokonen. Når udviklingen er fuldført, træder den ud som et voksent individ.

Levested

: Sort fløjlsmyre findes typisk på tørre, sandede og åbne lokaliteter, hvor potentielle værtsarter er til stede. Dette betyder, at den typisk findes på heder, sandede og kalkrige overdrev, på sandede skråninger i åben skov samt ved vejkanter.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Brothers, D. J. (1995). Mutillidae. In P. E. Hanson & I. D. Gauld (Eds.), The Hymenoptera of Costa Rica (pp. 541–548). Oxford University Press.
Deyrup, M., & Manley, D. (1986). Sex-biased size variation in velvet ants (Hymenoptera: Mutillidae). The Florida Entomologist, 69(2), 327–335. doi.org/10.2307/3494937

Pagliano, Guido & Brothers, Denis & Cambra, Roberto & Lelej, Arkady & Lo Cascio, Pietro & Palmerini, Maurizio & Scaramozzino, Pier & Williams, Kevin & Romano, Marcello. (2020). Checklist of names in Mutillidae (Hymenoptera), with illustrations of selected species. Boll. Mus. reg. Sci. nat. Torino. 5-425.

Parejo-Pulido, D., Díaz-Calafat, J., & Robla, J. (2024). Shedding light on overlooked pollinators: Global insights into floral interactions of velvet ants (Hymenoptera: Mutillidae and Myrmosidae). Journal of Applied Entomology, 00, 1–13. doi.org/10.1111/jen.13306

Waldren, George Charles, "The Velvet Ants (Hymenoptera: Mutillidae): Systematics, Biology, and Biogeography of a Little-Known Family" (2021). All Graduate Theses and Dissertations. 8092. digitalcommons.usu.edu...8092

Skrevet af tobias cassøe-lauritzen d. 16-08-2024. Senest redigeret af tobias cassøe-lauritzen d. 16-08-2024. Læst 511 gange. Naturbasens artsbeskrivelser skrives kollektivt af medlemmerne. Det betyder at også du kan redigere denne beskrivelse og dermed gøre den bedre.

Bemærk! Sort Fløjlsmyre (Myrmosa atra) har følgende synonymer som du kan møde i ældre litteratur om Fløjlsmyrer (Mutillidae) eller om Årevinger (Hymenoptera):

Dansk synonym: Sandmyrehveps; Sort myrehveps

Latinsk synonym: bicolor Baer 1848, melanaria Blanchard 1849, melanocephala Fabricius 1793,

Vil du læse mere? Følgende arter fra ordenen Årevinger (Hymenoptera) kunne også have din interesse:

1. Chrysis iris - Chrysis iris
2. Sort Kæmpesabelhveps - Megarhyssa rixator
3. Korttornet Stikmyre - Myrmica rubra
4. Havevægbi - Anthophora quadrimaculata
5. Lynghvepsebi - Nomada rufipes
6. Stor Pilehvepsebi - Nomada lathburiana
7. Rød Slavemyre - Formica rufibarbis
8. Norsk Gedehams - Dolichovespula norwegica
9. Honningbi - Apis mellifera
10. Gulhovedet træhveps - Urocerus augur

De senest indberettede arter i Naturbasen: