:Xorides praecatorius er en meget smuk snyltehveps man kan være heldig at møde ved dødt træ fx i sit brændeskur. Arten er ca 10mm lang, og den farverige hun er prydet med en variation af sort, hvid og rød (og nogle gange gul). Hunnens sorte antenner har få hvide antennedele på vej mod spidsen, men hannens antenner er sorte og med korte lige hår. Hoved og forkrop er sort med en del røde og hvide farver (hannen kan være mere mørk men har i det mindste hvide rander ved øjnene og enkelte hvide pletter på forkroppen). Benene er røde med sorte eller lyse pletter. Hunnen kendes desuden let ved de hvide bagkanter på de ellers sorte bagkropsled, og en let buet brod, som er lidt kortere end bagkroppen.
:Der findes andre farverige Xorides-arter ved dødt træ, og desuden andre smuktfarvede snyltehvepse. Det er derfor næppe en art man kan bestemme i det fri medmindre man i det mindste får nogle gode nærbilleder som dokumentation. Med belæg er kendetegnsbeskrivelsen god nok til identifikation.
Udbredelse
:Udbredt i det palæarktiske område og udbredt og almindelig i Europa.
Hvornår ses den?
:Sent forår og sommer
Tidsmæssig fordeling
af Xorides praecatorius baseret på Naturbasens observationer:
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.