D. luteomarginatus er utroligt lig, men lidt større og senere.
Kendetegn
:Dyspetes arrogator er med sine 7-8mm for hannen og 6-7mm for hunnen en mellemstørrelse ichneumonidae-snyltehveps. Den er helt sort men med rødbrune ben og mørkebrune eller lyse antenner som bliver lysere mod spidsen. Bagbenene er ofte meget mørke hos hannen. Fra oven virker bagenden aflang dråbeformet og de første dele af bagenden (T1 og T2) er kendt for at have nærmest trekantede buler som peger mod forkroppen. Hunnen har en meget lille men synlig læggebrod.
:Han og hun adskiller sig blandt andet fra hinanden ved at hannen er større og oftere har mørkere antenner og ben.
Forveksling
:Den uerfarne kan nemt tro at alle små sorte snyltehvepse er denne art og et godt råd er at få det be- eller afkræftet af en specialist, fx i forum her på siden. Mange hvepse fra underfamilien Pimplinae er nemlig også sorte og har knolde på bagkroppen.
Arten kan desuden meget nemt forveksles med D. luteomarginatus som har næsten alle de samme kendetegn. Tommelfingerreglen er dog at D. arrogator er tidligere på året, maj og juni, og er en smule mindre, mens D. luteomarginatus er senere, juli og august, og er et par millimeter større (se Figur 1). Det har da også været megen debat om disse to arter i virkeligheden er en første og anden generation af en og samme art, men Horstmann bekræftede adskillelsen af dem i en artikel i 2006.
Udbredelse
:Europa, Østeuropa og dele af Mellemøsten og Asien.
Hvornår ses den?
:Maj og juni.
Tidsmæssig fordeling
af Dyspetes arrogator baseret på Naturbasens observationer:
i dag
Biologi
:Arten vimser tit rundt i lav vegetation i skoven og leder efter sin vært. Underfamilien Tryphoninae er kendt for at parasitere bladhvepselarver og Dyspetes er ingen undtagelse. Kasparyan nævner i sin nøgle at den udbredte bladhveps Aglaostigma aucupariae er en yndet vært. Og Taxapad tilføjer de udbredte Aglaostigma fulvipes og Tenthredo livida.
Levested
:Bør kunne findes i alle større skovområder. Kig efter den i vegetationen langs skovstier. Taxapad nævner at den også kan findes i nærheden af planter som Angelik og Gulerod.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
