:Den voksne hveps er sort med blå metalglans og omkring 7-8 mm lang (uden antenner). Hannen er lidt mindre end hunnen. Kroppen er plump, og hovedet er relativt lille. De sorte antenner har kun 3 led ligesom hos de andre hvepse i slægten. Vingerne er mørke og bliver en smule lysere mod spidsen. Benene er sorte.
Et vigtigt kendetegn for imago er, at den 3. cubitalåre i forvingen buer udad foroven og indad forneden (hvor retningerne refererer til vinge-forkanten som oppe og -bagkanten som nede). Det medfører, at den 3. cubitalcelle er tydeligt bredere foroven end forneden.
Et andet vigtigt kendetegn er, at hovedet ikke er udvidet bag øjnene, men derimod har parallelle sider set fra oven.
Larven: Længde ca 15-18 mm.
6 par gangvorter.
Grundfarven kan variere i hvidlige nuancer af pink, lilla til grøn. Første segment er altid gult. Det samme gælder en pletrække hen langs siden, én på hvert segment undtagen på de sidste 2 led.
Larven er let behåret over det hele, men mest i hoved og på analsegmentet.
Hovedet er ofte mere brunligt i farven og med 2 store "øjepletter".
:Imago kan forveksles med andre arter i slægten Arge, herunder især Sortblå birkebladhveps (Arge pullata), Arge enodis, Arge berberidis og Arge nigripes, som alle er sorte og har mørke vinger. De to ovenfor nævnte kendetegn adskiller dog tilsammen Arge gracilicornis fra disse arter.
Larven kan måske forveksles med flere andre Arge-arter, men sammen med foderplanten vil den kunne bestemmes sikkert.
Der har tidligere været en del forviklinger ang. larven ift den ældre bog "Danmarks Fauna, bd. 18" - hvor den på daværende tidspunkt blev kaldt Hylotoma Cyanella - og larveskrivelsen rodet sammen med Hylotoma cueruleipennis (i dag: Arge Enodis).
Udbredelse
:Formodentlig almindelig i hele Danmark.
Hvornår ses den?
:De voksne hvepse har flyvetid i maj-august. Larven kan mødes i sensommeren (i hvert fald Sept-Okt) langs skovstier. Der er muligvis også en tidlig generation af larver i maj-juni, hvilket er tilfældet i andre europæiske lande.
Tidsmæssig fordeling
af Arge gracilicornis baseret på Naturbasens observationer:
Lorenz, H.; Kraus, M. 1957: Die Larvalsystematik der Blattwespen (Tenthredinoidea und Megalodontoidea). - Abhandlungen zur Larvalsystematik der Insekten, Berlin
Benson, R. B. 1951: Hymenoptera, Symphyta. - Handbooks for the Identification of British Insects, London 6(2a)
Nielsen, J. C. & Henriksen, K. 1915: Træ- og Bladhvepse. - Danmarks Fauna bind 18, København
Taeger, A.; Blank, S. M. (eds) 1998: Pflanzenwespen Deutschlands (Hymenoptera, Symphyta). Kommentierte Bestandsaufnahme. - Goecke & Evers, Keltern
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
