:Arbejder: 6-9 mm. Hun: 9-11 mm. Han: 7-10 mm. Hovedet er noget bredere, end det er langt. På mundskjoldet er der en udskæring på midten af randen. Farven er på hovedet stærkt rødbrunt med svage brunlige farver foran på midten. Brystpartiet er næsten helt ensfarvet lyst rødbrunt. Behåringen er meget sparsom.
:Ligesom de fleste myrer i slægten Formica kan der være individuelle forskelle i størrelsen. Hovedet er smallere på små individer.
Forveksling
:Man kan meget nemt forveksle den med Stubmyren, som dog er betydeligt mere behåret over hele kroppen og mangler udskæring i mundskjoldet. Bliver også forvekslet med Rød Skovmyre, som dog er tydeligt to-farvet på hoved og forkrop.
Udbredelse
:Arten er ret almindelig i Jyllands sandede egne samt i Nordvest- og Nordsjælland. Særligt i klithede og åben, sandet fyrreskov kan den være totalt dominerende. I resten af landet forekommer arten kun sporadisk.
Hvornår ses den?
:Den er aktiv, når det bliver varmt i foråret og til hen på efteråret, når det bliver koldt.
Tidsmæssig fordeling
af Blodrød Rovmyre baseret på Naturbasens observationer:
:Denne meget aggressive myreart angriber alle der forstyrrer dens rede. Hvis man nærmer sig reden, får den ofte øje på én fra lang afstand.
Den er helt dominerende over for andre myrer af slægten Formica. Den går undertiden på rov efter æg, larver og pupper hos sine slavemyrearter (Sort Slavemyre, Rød Slavemyre og Mosemyren), hvor den stjæler yngel til slavearbejde, bl.a. til pasning af sin egen yngel. Derfor finder man undertiden slavemyrer ved dens rede.
Andre myrearter f.eks. Sort Havemyre, kan også risikere at få besøg af Blodrød Rovmyre, men her er det med det formål at fortære æg og yngel.
Man kan ofte iagttage et tydeligt fravær af andre myrearter (især Sort Slavemyre) i nærheden af dens territorium, formodentligt et resultat af dens meget fjendtlige adfærd.
Rederne er som regel små og anlægges op ad træstubbe, i græstuer, under jorden eller under sten. Undertiden bygger den en overbygning af smågrene, grannåle og lignende.
Kolonigrundlæggelse og øvrig biologi: se Rød Skovmyre.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
