:Kæmpesabelhvepsene er kendt som farverige og imponerende store snyltehvepse. Hunnerne kan have en kropslængde på mere end 4 cm og dertil kommer en læggebrod på op mod 7cm! Heldigvis er de fuldstændigt ufarlige. Farverne på hvepsene er gerne et mix af gul, orange, rød, brun og sort. Hannerne skal stort set altid nøgles.
Hunnerne af M. perlata kendes desuden på at de runde lyse pletter på siden af bagkroppen er længere end brede, ofte ovale med et lille hak, og at overlæben (clypeus) har en overgang fra mørk og med tætte punkter til lys og glat på vej mod tænderne. Antennerne er ofte lyse.
:Arten varierer utroligt meget i størrelse, længde og farver. Størrelsen har meget med værtslarvens beskaffenhed at gøre. Farverne kan variere fra helt lys orange over rødbrun til sort.
Forveksling
:De 3 farverige danske Kæmpesabelhvepse minder helt utroligt om hinanden, idet de har mange overlappende fællestræk. Hannerne kan stort set ikke adskilles på billeder. Artsnøgler behandler adskillelsen af hunnerne på følgende måde:
M. vagatoria kendes på at de runde lyse pletter på siden af bagkroppen er omtrent så lange som brede, og at overlæben (clypeus) er ensformig brun.
M. perlata kendes på at de runde lyse pletter på siden af bagkroppen er længere end brede, ofte ovale med et lille hak, og at overlæben (clypeus) har en overgang fra mørk og med tætte punkter til lys og glat på vej mod tænderne. Læggebrodden er også generelt længere end hos de andre farverige Kæmpesabelhvepse. Antennerne er ofte lyse i modsætning til de andres som er sorte.
M. superba kendes på at de runde lyse pletter på siden af bagkroppen befinder sig over spiraklerne, åndehullerne. De lyse pletter er desuden længere end brede og altid gule. Overlæben (clypeus) er mørk mod midten (nogle gange helt mørk).
Den 4. danske art er Sort kæmpesabelhveps, Megarhyssa rixator. Den adskilles ved at være sort og hvid og minder mest af alt om Stor sabelhveps.
Der findes selvfølgelig andre farverige sabelhvepse, men næppe nogen i sådan en grad og med sådan en størrelse som Kæmpesabelhvepsene.
Udbredelse
:Store dele af Europa.
Hvornår ses den?
:Maj til september.
Tidsmæssig fordeling
af Megarhyssa perlata baseret på Naturbasens observationer:
:De 3 farverige Kæmpesabelhvepse har, som det på nuværende tidspunkt ser ud, samme levevis. De snylter alle på samme sjældne vært, larven af træhvepsen Tremex fuscicornis ( www.fugleognatur.dk/gallery... ). Denne træhveps foretrækker langsomt døende birketræer at bore sine æg ind i - træer der også er egnet for den svamp som T. fuscicornis sprøjter ind sammen med ægget. Svampen bearbejder træet så træhvepselarven kan æde af det. Det er denne symbiose som Kæmpesabelhvepsene udnytter. De kan nemlig med deres antenner lugte svampen og dermed hvor træhvepselarverne befinder sig. Nu sker der det som fotografer elsker: Sabelhvepsen stiller sig i en fotogen position og tager sig god tid til at bore sin læggebrod ind i træet, for at lægge sit æg i nærheden af værten. Når Sabelhvepsens larve har mæsket sig stor i træhvepselarven, forpupper den sig og venter på at næste sæson skal gå i gang.
Fordi de har ens levevis er det muligt at finde alle tre arter af Kæmpesabelhvepse på samme træhvepseangrebne birketræer.
Levested
:I nærheden af og på døende birketræer som larven af Tremex fuscicornis befinder sig i.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
