Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Glenna Andersen
    Foto: Glenna Andersen
  • Fotograf: Anton Thøger Larsen
    Foto: Anton Thøger Larsen
  • Fotograf: Arne Kiis
    Foto: Arne Kiis

Kendetegn

: Til trods for, at navnet indeholder ’myre’, så er rød fløjlsmyre (Mutilla europaea Linneaus, 1758) ikke en myre, men en hveps. Fløjlsmyrer (Mutillidae) er opkaldt efter deres tæt behårede kroppe, og efter de vingeløse hunner, som visuelt ligner myrer.

Hanner og hunner er seksuelt forskellige (dimorfe), hvor hannerne har vinger og hunnerne er vingeløse. Hannerne er typisk 11-17 mm og hunnerne 10-15 mm. Hunnerne er røde på oversiden (dorsalt) af overkroppen (thorax). Oversiden af bagkroppen (abdomen) er sort med en ubrudt hvid-gullig tværlinje med lys behåring (seta) tættest på overkroppen, og nederst på bagkroppen er der to hvide-gullige tværlinjer med hvid/lys behåring, som er brudte af sorte hår på midten. Resten af kroppen og benene er dækket af sort behåring (seta), som er opretstående. Derudover er hunnerne udstyret med en læggebrod, som både bruges som forsvar mod andre organismer og til at lægge æg. Eftersigende skulle hunnerne have et smertefuldt stik. Hannerne ligner hunnerne, men har et mindre rødt felt på overkroppen i forhold til hunnerne. Hannernes vingeskæl (tegula) er brunt/sort.

Rød Fløjlsmyre
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Ryan Vedelslund

Variation

: Nogle individer er helt sorte. Tværlinjerne på bagkroppen (abdomen) kan variere mellem at være med hvide og/eller gullige hår (seta).

Forveksling

: I Danmark er der tre arter af fløjlsmyrer: Rød fløjlsmyre (M. europaea), sort fløjlsmyre (Myrmosa atra) og sølvfløjlsmyre (Smicromyrme rufipes). Rød fløjlsmyre kan særligt forveksles med sølvfløjlsmyre, hvor hunnen også har en rød overkrop (thorax) og sort bagkrop (abdomen). Hunnen af sølvfløjlsmyre har dog en hvid plet på bagkroppen tættest på overkroppen, og to hvide-gullige ubrudte tværlinjer nederst på bagkroppen. Hannen af sølvfløjlsmyre adskiller sig fra rød fløjlsmyre ved, at vingeskællet (tegula) er rødt, mens det er brunt/sort hos rød fløjlsmyre.

Derudover kan fløjlsmyrer forveksles med myrer (Formicidae), men de fleste myrer har en udvækst (petiole) mellem overkroppen (mesosoma) og bagkroppen (gaster), hvorimod fløjlsmyrer ikke har denne udvækst.

Udbredelse

: I Danmark befinder arten sig tilsyneladende mere kystnært.
Rød Fløjlsmyre - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Arten ses typisk fra maj til august.

Tidsmæssig fordeling

af Rød Fløjlsmyre baseret på Naturbasens observationer:
Rød Fløjlsmyre - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Rød Fløjlsmyre - månedlig fordeling

Biologi

: Fløjlsmyrer er ektoparasitter og parasitoider, som snylter på andre organismer og til sidst dræber værten. Rød fløjlsmyre snylter hovedsageligt på humlebier i slægten Bombus, herunder blandt andet havehumle (Bombus hortorum) og agerhumle (Bombus pascuorum). Rød fløjlsmyre er også kendt for kleptoparasitisme, hvor rød fløjlsmyre stjæler fra værtens forråd af føde, heriblandt honning og næringsrigt larvespyt fra værtens larver.

Fløjlsmyrer er solitære. Hunnen bevæger sig rundt på jorden for at finde føde, og for at finde en værts rede hun kan snylte på til reproduktion. Hannen flyver rundt og lokaliserer hunner til reproduktion, og lever af pollen fra blomsterplanter. Hunnerne trænger typisk ubesværet ind i værtens bo for her at reproducere. Rød fløjlsmyre angribes ikke af værten inden i reden, hvilket giver fri bevægelighed derinde og tid til at lægge æg. Fløjlsmyrer angribes formentlig ikke af værterne på grund af, at deres kemiske profiler ikke er iøjnefaldende, hvilket kamuflerer deres lugt, og derfor er det sværere for værterne at opdage dem. Fløjlsmyrer er derudover udstyret med et kraftigt og tykt exoskelet, som forhindrer værten i at skade dem, hvis mødet mellem parterne skulle opstå. I værtens rede har værten spundet kokoner, hvor der typisk ligger en puppe i hver kokon med værtens afkom. Hunner af rød fløjlsmyre gennemborer kokonerne med deres læggebrod, hvori der lægges ét til fire æg på værtens pupper i kokonerne. Der klækkes typisk kun ét æg af rød fløjlsmyre på hver kokon, hvor den udklækkede larve af rød fløjlsmyre begynder at snylte på puppen i kokonen. Larven af rød fløjlsmyre suger kropsvæskerne ud af værtspuppen, hvorefter værtspuppen omkommer med tiden. Samtidig vokser larven af rød fløjlsmyre, og når den er blevet stor nok, forpupper larven sig inden i værtens kokon. På et tidspunkt klækker puppen af rød fløjlsmyre, og et voksent individ skal finde vej ud af værtens rede, så cyklussen kan starte forfra. Udviklingstiden fra æg til voksen er omkring 26 dage.

Levested

: Rød fløjlsmyre lever generelt på tørre, varme og åbne lokaliteter, hvor dens værter og deres reder også befinder sig. Arten kan formentlig findes på heder, kalkrige overdrev samt i skovområder.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Bogusch P (2006). The velvet ants (Hymenoptera: Mutillidae) of the Czech Republic and Slovakia: an identification key and annotated checklist. Acta Musei Morav Sci Biol 91:103–148.

Brothers DJ, Tschuch G, Burger F (2000). Associations of mutillid wasps (Hymenoptera, Mutillidae) with eusocial insects. Insectes Soc 47:201–211. doi.org/10.1007/PL00001704" rel="nofollow" target="_blank">doi.org/10.1007/PL00001704

Burton M, Burton R (2002). International Wildlife Encyclopedia, 3rd edn. Marshall Cavendish Corporation, Tarrytown, New York

Hoffer E (1886). Zur Biologie der Mutilla europaea L. Zool Jahrbücher 679–686.

Kumpanenko A, Gladun D, Vilhelmsen L (2019). Functional morphology and evolution of the sting sheaths in Aculeata (Hymenoptera). Arthropod Systematics & Phylogeny 77:325-338.
doi.org/ 10.26049/ASP77-2-2019-08

Lelej AS, Schmid-Egger C (2005). The velvet ants (Hymenoptera, Mutillidae) of Central Europe. Linzer Biol Beiträge 37:1505–1543

Online kilde 1. Seite. www.biologie-seite.de...Mutilla_europaea. (Set 28/7-21).

Online kilde 2. www.bwars.com...mutilla-europaea. (Set 1/8-21).

Online kilde 3. www.gbif.org/species/4506278. (Set 16/8-21).

Su W, Liang C, Ding G, et al (2019). First Record of the Velvet Ant Mutilla europaea (Hymenoptera: Mutillidae) Parasitizing the Bumblebee Bombus breviceps (Hymenoptera: Apidae). Insects 10:112. doi.org/10.3390/INSECTS10040104

Uboni A, Bagnères A-G, Christidès J-P, Lorenzi MC (2012). Cleptoparasites, social parasites and a common host: Chemical insignificance for visiting host nests, chemical mimicry for living in. J Insect Physiol 58:1259–1264. doi.org/10.1016/j.jinsphys.2012.06.013

Uboni A, Lorenzi MC (2012). Poor Odors, Strength, and Persistence Give Their Rewards to Mutilla europaea Visiting Dangerous Wasp Nests. J Insect Behav 26:246–252. doi.org/10.1007/S10905-012-9362-4

De senest indberettede arter i Naturbasen: