Se alle 

 Billede

  • Fotograf: Richard Ipsen
    Foto: Richard Ipsen

Kendetegn

: Hunnen er 10-13 mm lang, sort med kraftig orangerød pels på brystet og bagkroppen. Hannen er mindre, brun farvet og mindre behåret. Hannen vil kun være mulig at identificere som tilhørende samme art, hvis den ses i kontakt med en hun eller ved undersøgelse under mikroskopet med den fornødne bestemmelseslitteratur ved hånden.
Rødpelset Jordbi
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Ole Martin

Forveksling

: Nogen vil synes, at den ligner en humlebi (behåring), men ingen humlebi har samme hårfarve, og de er for det meste større, i hvert fald på denne årstid.

Udbredelse

: Den blev første gang set i 1984 i Danmark og registreret som ny bi i Danmark efter en observation på Fyn. Det ser ud til, at den har bredt sig nordpå i de seneste år. Den er observeret på Fyn, Sjælland og det østlige Jylland. Den stammer sydfra og blev første gang set 1900 i Nordtyskland.
Rødpelset Jordbi - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Den ses fra marts til maj. Der er kun en generation om året.

Tidsmæssig fordeling

af Rødpelset Jordbi baseret på Naturbasens observationer:
Rødpelset Jordbi - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Rødpelset Jordbi - månedlig fordeling

Biologi

: Andrena fulva er en jordbi, en solitær bi. Det betyder, at den ikke danner et bisamfund med arbejdere. Hver bi er på sin vis en dronning. Den udgraver en ca. 50 cm dyb gang i sandet jord, hvorfra sidegange (celler) bliver anlagt. Efter at have parret sig, samler hunnen pollen fra blomster af forskellige plantearter. Den er ikke specialiseret til én slags plante, som andre Andrena-arter for eksempel A. vaga. Pollen bliver anbragt i cellerne forsynet med et æg og lukket. Når alle celler er gjort i stand og er forsynet med æg, lukker hunnen gangen, og ingen kan se, hvilken aktivitet, der foregik på stedet før. Hunnen dør, når livsværket er fuldendt. Hannerne dør kort efter at have parret sig. I cellerne udklækkes larverne, og de spiser sig store på pollen. Sidst på sommeren forpupper de sig og forvandler sig til en voksen bi. De unge bier tilbringer vinteren i cellerne for så at komme frem om foråret og grundlægge en ny generation.

Levested

: Haver, parker, ved skove, langs med veje, hvor der er blomster og egnede redelokaliteter. De sandfyldte fuger mellem cementfliserne på fortovene kan være aktuelle redepladser (pers. obs.).
Litteratur brugt til denne beskrivelse
H.J. Martin, Wildbienen, Jordbier Henri Mourier. Tidsskrift for Biavl 1994, Entomol. Meddelelser 51-2: 118 Lomholdt O. 1984

De senest indberettede arter i Naturbasen: