:En meget almindelig og stor bladskærerbi. Hunnerne er 12-15 mm med lys brun behåring på forkrop og bagkrop. Hunnerne har ikke klare bånd af lyse hår på bagkroppen, men er mere diffust lyst behåret. Pollenbørsterne er orange, men med mørke hår på de to yderste bugled. Hunnerne har oprette hår på bagerste bagkropsled.
Hannerne har modificerede og gullige forben. De ligner i øvrigt hunnerne, men uden de orange pollenbørster. Hannerne er i øvrigt omtrent af samme størrelse som hunnerne.
:Hårene på pollenbørsten kan afbleges hen over sommeren. Bemærk i øvrigt at pollen kan farve hårene på pollenbørsterne og det er den underliggende farve der anvendes til artsbestemmelse.
Forveksling
:Hunnerne kan forveksles med flere arter af bladskærerbier med orange pollenbørste. Mest oplagt er nok Megachile maritima, der har cirka samme størrelse som M. willughbiella. M. maritima har dog hvidlige hår på den forreste del af pollenbørste og ikke orange hår som M. willughbiella. M. maritima har derudover lange hår på forreste basistarsus (hår mindst dobbelt så lange som bredden af basitarsus), hos M. willughbiella er hårene kortere (højest 1,5 gange bredden af basitarsus). En anden mulig forveksling er hunnerne af den almindelig M. centuncularis. Hos M. centuncularis er pollenbørsten dog helt orange uden sort spids og denne art er også mindre end M. willughbiella.
Hannerne hører til gruppen af bladskærerbier med modificerede hvide/gullige forben (underslægten Xanthosarus). I Danmark drejer det sig om 5 arter. Hos hanner af arten M. circumcincta er forreste metatarsus (fodleddet lige efter skinnebenet) ikke bredere end skinnebenet. Hos de øvrige arter er det bredere. M. lagopoda og M. maritima har begge meget bredde skinneben på det bagerste ben. Det ses ikke hos M. willughbiella og M. nigriventris. De to arter kan være svære at adskille, men der er kun tre meget gamle fund af M. nigriventris i Danmark.
Udbredelse
:Arten er kendt fra alle distrikter og udbredt i hele landet.
Hvornår ses den?
:Hunnerne kommer frem fra start/midt af maj. Hannerne kommer lidt senere og ses fra juni. Begge køn flyver til midt august.
Tidsmæssig fordeling
af Træboende Bladskærerbi baseret på Naturbasens observationer:
:Arten er polylektisk og anvender en lang række blomster som fødekilde. Reden kan bygges i jorden, men ofte anvendes huller i træer og andet plantemateriale. Laver også gerne rede i huller i murværk og ses også tit i insekthoteller. Parasiteres af keglebierne Coelioxys conica og C. elongata.
Levested
:Findes på mange lokaliteter i Danmark. Det er en meget hyppig havegæst og nok den almindeligste art af bladskærerbier i Danmark.
Amiet, F., M. Herrmann, A. Müller & R. Neumeyer, 2004. Apidae 4. Anthidum, Chelostoma, Coelioxys, Dioxys, Heriades, Lithurgus, Megachile, Osmia & Stelis. Fauna Helvetica 9: 1-249, 249 illus., 117 kort.
Else, G. R. Edwards, M. 2018. Handbook of the Bees of the British Isles volume 1-2. Ray Society
Falk, S. 2015. Field Guide to the Bees of Great Britain and Ireland. British Wildlife Field Guides. Bloomsbury
Madsen, H. B. & I. Calabuig, 2010. Kommenteret checkliste over Danmarks bier Del 3: Melittidae & Megachilidae (Hymenoptera, Apoidea). Entomologiske Meddelelser 78 (2): 73-99.
Madsen, H. B. Schmidt, H. T. Rasmussen, C. 2016. Distriktskatalog over Danmarks bier (Hymenoptera, Apoidea). Entomologiske Meddelser. 83: 43-70
Madsen, H. B. Dupont, Y. L. 2013. Vilde Bier. Natur og Museum. 52 (1): 1-36
Rasmussen, C. Schmidt, H. T. Madsen, H. B. 2016.Distribution, phenology and host plants of Danish bees (Hymenoptera, Apoidea). Zootaxa 4212. Magnolia Press. pp. 001-100
Scheuchl, E., 2006. Illustrierte Bestimmungstabellen der Wildbienen Deutschlands und Österreichs. Band II: Megachilidae Melittidae. 2., erweiterte Auflage. Schlüssel der Arten der Familien Megachilidae und Melittidae. Apollo Books. 192 pp.
Westrich, P. 2018. Die Wildbienen Deutschlands. Ulmer-Verlag
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
