:Perleugle har en længde på 22-27 cm og et vingefang på 50-62 cm, altså en lille storøjet ugle, med det i øvrigt meget karakteristiske forundrede ansigtsudtryk. Oversiden brun- og hvid perlet. Undersiden lys med diffuse brune pletter. Flugt: Rundvinget, hurtige vingeslag, gerne i lige linje og periodisk glidende.
Stemme: Mest benyttet kald: "tjiack". Sangen er en højt fløjtende "po- po- po- po" i strofer på 1-5 sekunder og typisk med omkring 5 toner pr. strofe. Ved gunstige vejrforhold høres sangen i en radius af omkring 2-3 kilometer.
Uglen er nataktiv og har det med at gemme sig, hvorimod fx Spurveugle og Kirkeugle ynder at sidde fremme.
:Perleugle kan forveksles med Kirkeugle og Spurveugle.
Udbredelse
:Europa, Asien og Nordamerika. Hovedudbredelsen i Europa er i Nordskandinavien, hvor man fx i Sverige antager, at det er den mest udbredte ugleart.
Desuden er der en bestand i Slesvig- Holsten, og det kan bestemt ikke udelukkes, at arten vil indvandre herfra til landet.
Hvornår ses den?
:Herhjemme er Perleuglen en meget sjælden ynglefugl, samt sjælden træk- og vintergæst i forbindelse med invasioner nordfra. Kongelundsområdet på Sjælland har i en årrække i samme forbindelse været et relativt sikkert sted at opleve arten. Den er dog også oplevet i sommerperioden i Danmark, og her er Skagensområdet unikt.
Tidsmæssig fordeling
af Perleugle baseret på Naturbasens observationer:
:Perleugle har et udelukkende animalsk fødegrundlag - primært smågnavere.
Den benytter ofte tidligere sortspættehuller, men der også er gode erfaringer med at få uglen til at yngle i redekasser.
Den lægger typisk 3-6 æg, primært i april-primo maj måned og ruger i omkring 25 dage.
Levested
:Perleugle lever gerne i tæt skov, primært fyrreskove og gerne med høje gamle rødgraner.
Perleuglen har i en årrække haft en lille ynglebestand på Bornholm. Man tilskriver invasionen af Sortspætten på Bornholm i 1960erne en stor betydning for, at Perleuglen kom til øen, idet den ynder at yngle i deres efterladte huller. Det var da også i forbindelse med ringmærkning af spætteunger, at man fandt Perleuglen på øen i 1979. I nyere tid har den formodentlig ikke ynglet årligt.
I 2007 blev der fundet 2 ynglepar i jydske plantager. Heraf fik det ene par mindst 3 unger på vingerne.
Trusler
:Tilføj tekst her...
Bevaringstiltag
:Man kan hjælpe perleuglen ved opsætning af redekasser og ved at undgå at færdes i nærheden af reden.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
