:Mosehornugle har en længde på 33-40 cm og et vingefang på 95-105 cm. Det er en mellemstor, guløjet og slank ugle. Hovedet er rundt, med et karakteristisk vredt udtryk. Den har relativt brede øretoppe, men disse ses sjældent. Dragten er næsten ensfarvet gulbrun og beigehvid med kraftige striber. Halen er lys med 3-4 tværbånd. Dens striber på undersiden er primært på brystet i kontrast til den lyse bug.
Lange runde vinger, med hvide bagkanter, koldt gule felter ved håndsvingfjerenes baser og karakteristisk sorte vingespidser. Flugt: høje og dybe kastende vingeslag. Glider på hævede arme og flade hænder, lidt ligesom kærhøge.
Stemme: Sangflugt, høres en serie dybe "po-po-po-po", 6 toner af gangen, suppleret med vingeklap.
Kendes for at være primært dagaktiv, jager især bedst i timerne før solnedgang. Hviler på jorden eller på hegnspæle.
:Mosehornugle kan minde om Skovhornugle, men denne har røde/orange øjne.
Udbredelse
:I et bælte på den nordlige halvkugle, Asien, Nord- og Sydamerika samt Europa, hvor hovedudbredelsen er i Norge, Sverige, Finland og videre østover.
Herhjemme er de mest stabile yngleområder i Sydvestdanmark. Antallet af ynglende Mosehornugler er meget svingende fra år til år. Faktisk menes det at være den ugleart her i landet, som har de største bestands- svingninger. Et par af årsagerne hertil er, at arten er stærkt afhængig af mængden af smågnavere samt det sørgelige faktum, at dens leveområder efterhånden forsvinder fra landkortet (dræning, opdyrkning, sommerhus-udstykninger osv).
Kort sagt er det igennem de seneste år gået tilbage for bestanden hertillands og, hvis arten skal overleve som ynglefugl i Danmark, kræves der en intensiv formidling, samt måske biotopfredninger - her i 11.time
Bestanden vurderes meget forsigtigt til at være nede på sølle 34 par (i egentlige gnaverår en smule flere), som alle yngler i Jylland.
Hvornår ses den?
:Vil man se Mosehornugle herhjemme, snakker vi især om trækfugle og/eller overvintrende individer. Trækket foregår i perioderne marts til april og igen i september til oktober. Her ses de gerne i hele landet, men den jyske vestkyst huser i reglen mange fugle.
Tidsmæssig fordeling
af Mosehornugle baseret på Naturbasens observationer:
:Mosehornuglens sangflugt og parringsspil er et utroligt fascinerende skue. Under sangflugten flyver hannen i cirkler over territoriet, mens den synger lystigt.
Æggene lægges i en fordybning i jorden, gerne lidt i læ af noget vegetation. Den lægger 4-8 æg (i gode gnaverår dog op til 15) i april måned. Disse ruges i 25-30 dage. Ungerne forlader reden 14 dage gamle, simpelthen fordi de skal søge skjul.
Føde: Primært smågnavere, hvor især Markmus står højt på menuen.
Levested
:Mosehornugle lever i Danmark på marsk, strandenge, moser og hede-landskaber.
Trusler
:Menneskelige forstyrrelser i yngletiden. Afvanding, opdyrkning, tilgroning, manglende græsning/høslet og fragmentering af de strandenge og moser hvor arten yngler.
Bevaringstiltag
:Mosehornugle kan hjælpes ved at sørge for en god forvaltning af strandenge og moser med tilpas græsningsintensitet og naturlig hydrologi. Forstyrrelser skal undgåes ved at begrænse menneskelig adgang til yngleområderne i perioden fra april til midt i juli. Forvaltning med høslet skal foretages fra august hvor fuglene har overstået yngletiden. Endelig kan mosehornugle og andre truede fugle tilgodeses ved at genoprette de tidligere levesteder der nu er afvandede og opdyrkede.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
