Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Jørgen Bjerring
    Foto: Jørgen Bjerring
  • Fotograf: Jørgen Bjerring
    Foto: Jørgen Bjerring
  • Fotograf: Haldor Halkjær
    Foto: Haldor Halkjær

Kendetegn

: Længde 35-43 cm, vingefang 69-82cm. Ligner i flugten mere en stor Spurvehøg end en ugle, med lang hale og små, spidse vinger, som føres med hurtige og flade vingeslag. Mere dagaktiv end andre ugler, sidder ofte som en stor, tyk tornskade f.eks. i toppen af et udgået træ eller på en telefonpæl. Hovedet er stort med flad isse. Overside mørkebrun med lys nakke og skuldre, har tydeligt hvidt V ned ad ryggen set bagfra. Underside hvidlig med fine tværbånd og renhvidt forbryst. Hvidligt ansigt med bred, sort kant og tætsiddende gule øjne. Lys nakketegning (”øjne i nakken”) skal narre fjender.

Der advares om at Høgeuglen kan angribe mennesker voldsomt, når ungerne forlader reden. Slip ikke forældrefuglene af syne, så længe du ser udfløjne unger!

Lever i yngletiden først og fremmest af Lemminger, Mark- og Rødmus. Om vinteren tager den også en del fugle.

Stemmen: Revirsangen består af en langtrukken (4-6 sek.), hurtigt sitrende trille ”prullullullu”; høres fortrinsvis i døgnets mørkere timer Advarer ved reden med stødvise serier af hårde, høje ”ki-ki-ki-ki” eller ”keu-keu”, som minder om skriget fra en Tårnfalk. Høres mindst 1 km væk.

I skrivende stund opholder der sig en Høgeugle ved Hjardemål i Nordjylland. Der var oprindelig to ugler på stedet, men den ene blev ramt af en bil d. 23.12.05 og måtte senere aflives.

Høgeugle
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Anne Blotting

Forveksling

: Minder af udseende om den noget mindre Perleugle, som måler 22-27 cm i længden og har et vingefang på 50-62 cm.

Udbredelse

: Yngler i tajga og fjeldskov på grænsen mellem fjeldbirke og fyrreskov) i både Europa, Asien og Nordamerika. Foretrækker adgang til sumpe, enge eller dale.
Høgeugle - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Høgeuglen er modsat de fleste andre ugler ofte aktiv også om dagen. Træffer man den på ynglepladsen om sommeren, sker det gerne i en lysning i skoven eller i en skovkant ud til en mose. Den er ikke sky, men meget opmærksom og betragter den indtrængende intenst med sine lysende, gule øjne.

Her i landet ser vi den i lysninger eller måske i villakvarterer ud til naturområder. Den sætter sig på tv-antennerne, i havernes frugttræer eller markant i toppen af et enligtstående træ på udkig efter smågnavere.

Tidsmæssig fordeling

af Høgeugle baseret på Naturbasens observationer:
Høgeugle - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Høgeugle - månedlig fordeling

Biologi

: Reden placeres i et hult eller brækket træ, et spættehul, en gammel kragerede, en redekasse e.l. De 3-13 æg (normalt 5-6) lægges allerede fra sidst i marts og udruges af hunnen på 25-30 dage (pr. æg). Ungerne forlader boet ca. 25 dage gamle, inden de kan flyve. Godt en måned gamle er de flyvefærdige, men i 2-4 uger mere er de afhængige af forældrene.

Svigter tilgangen af smågnavere, kan høgeuglerne, specielt efter en succesfuld ynglesæson, udvandre til områder længere sydpå, hvor de normalt ikke viser sig. De kan da også med års mellemrum nå Danmark, hvor de mest træffes i de østlige egne. Ofte ses kun nogle ganske få her i landet, men invasionen i 1983/84 var enestående og førte flere hundrede fugle til Danmark.

Levested

: Yngler i nåleskovs- og birkezonen i det nordlige Skandinavien. Her lever den en tilbagetrukket tilværelse i øde områder med åben nåle- og birkeskov. Dér yngler den så tidligt, at megen af den mere åbenlyse adfærd, der knytter sig til territorieforsvar og formering, er overstået, inden naturinteresserede normalt besøger områderne.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Mullarney m.fl. ”Fugle i felten” L&R 2000.

De senest indberettede arter i Naturbasen: