:Denne charmerende lille brune ugle er Danmarks mindste ynglende ugle. Længde 23-27 cm, vingefang 50-57 cm. Lille rundt hoved og langbenet. Oversiden er brunlig hvidplettet, og undersiden hvidlig med svage mørke striber. Den har de flotteste gule øjne med øjenbryn, som giver den et lidt vredt udtryk.
Stemme: Der høres typisk et højt langtrukket klagende, men faldende kioo". Advarer med et kontant "kji- kji- kji- kji". Sangen derimod er en langstrakt fløjten "gooooek", som gentages hyppigt.
Uglen vil gerne sidde frit fremme, hvorfor den egentlig er nem at opdage, når den fx sidder på tagryggen af en lade.
Den lever af småkryb, insekter, padder og skulle en mindre fugl komme forbi, kan den også blive en del af menuen.
Jizz: Når den ses sidde fx på udluftningskanaler eller tagrygge, ser man ofte en lille mørk afrundet fugleklump, som straks bør få en til at tjekke den.
:I Mellemøsten (racen lilith), mellemformer i Sydøsteuropa og Lilleasien: (indigena), og desuden i Centralasien: (bactriana).
Forveksling
:Spurveugle (Glaucidium passerinum): Længde 15-19 cm og vingefang 32-39 cm.
Udbredelse
:Danmark er artens nordligste ynglegrænse. Den yngler i skrivende stund kun i Jylland, med primær og mest stabile udbredelse i Himmerlands- området.
Desværre er Kirkeuglebestanden i Danmark stærkt reduceret. Der er mange bud på årsagen hertil. En ikke uvæsentlig årsag er, at de små gamle idylliske bondegårde efterhånden bliver moderniseret. Undersøgelser har desuden afsløret, at svigtende fødegrundlag i yngletiden er en af de helt store årsager til, at vi igennem de senere år har oplevet katostrofalt dårlig ynglesucces med alt for få flyve- færdige unger pr.par.
Et meget forsigtigt bud på ynglepar i Danmark 2009/2010: 50-60 par.
Hvornår ses den?
:Den er en standfugl, men den høres primært i marts og april måned.
Tidsmæssig fordeling
af Kirkeugle baseret på Naturbasens observationer:
:Yngler gerne i hule træer, men også i tagudhæng, samt hyppigt anno 2005 også i dertil opsatte kirkeuglekasser.
1 kuld om året, æggene (4-5 stk) lægges sidst i april- først i maj. Rugetiden er omkring 28 dage. Ofte ender kuldstørrelsen ud med stabile 3 unger, da arten næsten ikke er påvirket af såkaldte gnaverår. Ungerne fodres i reden i en måneds tid, og normalt er de flyvefærdige en uge efter, de har forladt reden. I denne periode er ungerne uhyre sårbare, da de ofte lever på jorden i denne periode.
Desværre konstateres det ikke sjældent, at en del af ungerne går til. Eksempelvis er det sket at unger bliver kvalt i kornsiloer, drukner eller bliver trafikdræbt.
Et kirkeuglepar holder sammen for livet og er desuden trofaste på den yngleplads, de udvælger sig.
Levested
:Uglen holder meget til i mindre eller små byer, hvor den gerne vælger sig mindre gårde, som helst skal være lidt indelukket af ældre træer. Optimalt er det, hvis der i samme forbindelse er fugtige marker og enge, hvor fuglene kan søge deres føde.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
