:Længde 33-39 cm, vingefang 80-95 cm. Mellemstor slank, lys og langvinget ugle. Kendes bedst på det meget karakteristiske, hjerteformede slør og de sorte øjne. Oversiden næsten ensfarvet gråligt tegnet, med tilgang af okkerfarve. Underside (guttata m.fl) gulorange med dråbeformede pletter. Flugt er elegant og giver et langhalset indtryk, ofte med hængende ben.
Stemme: Advarer med et højt skrig. Hannens revirsang er et langt, vildt og nærmest uhyggeligt skrig: "schrrriih".
Føde: Hovedsageligt smågnavere, hvor den særligt har specialiseret sig i at fange Spidsmus, som er en art den har omtrent for sig selv. Men også insekter, fugle og padder er på menukortet.
:Der findes ret mange forskellige racer af arten verden over. I Danmark kendes to former: Guldbrystet slørugle (Tyto alba guttata) og langt sjældnere den hvidbrystede form (Tyto alba alba).
Forveksling
:I flugt kan den forveksles med Skovhornugle.
Udbredelse
:Den er en af verdens mest udbredte fuglearter, som yngler i alle kontinenter, dog med undtagelse af Antarktis.
Danmark er artens nordligste udbredelsesområde. Hovedudbredelsen herhjemme er Sønderjylland, som huser op imod 50 procent af bestanden.
Sidst i 80erne og først i 90erne var arten ved at forsvinde fra Danmark med sølle 25 resterende par. Bestanden blev reddet af en uhørt stor invasion i 1991. En intensiv redekasseopsætning, artsfokus og andre faktorer, har siden betydet at arten har været og fortsat er i rivende fremgang, med tidvise tilbageslag. Bestanden vurderes således til at være oppe imod 500 par i 2009. Vinteren 2009/2010 var hård ved bestanden og det vurderes at 9 ud af 10 Slørugler sultede ihjel, hvorfor bestanden i 2010 vurderes til triste 50 par. Siden er den igen gået kraftigt frem.
Hvornår ses den?
:Sløruglen er en standfugl. Ellers gør den ikke meget for at gøre opmærksom på sig selv, men i perioden, hvor hannen synger eller, hvor ungerne skriger, er det optimalt at lytte efter arten. De fleste fugle findes da også ved, at man kigger efter deres store, faste næsten sorte uglegylp.
:Langt de fleste danske par yngler i opsatte redekasser i gårdbygninger osv.
I maj måned lægges 4-6 æg (større kuld ses dog). Rugningen tager omkring 30 dage og fortages af hunnen. Ungerne forlader reden primo august, men bliver gerne på lokaliteten de kommende måneder. I vinterhalvåret strejfer de rundt, dog sjældent længere væk end 15 - 20 kilometer.
Arten kan i gode gnaverår og i forbindelse med milde vintre nå at sætte 2 kuld unger på vingerne. I dette tilfælde vil første kuld allerede være lagt i april måned.
Arten er utrolig trofast og bliver gerne boende i mange år på den gård hvor den slår sig ned.
Levested
:På større gårde, især hvor der stadigvæk holdes husdyr, og hvor der er omkring- stående ældre træer. Området må gerne være meget varieret, agerland, mose, enge osv.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
