:Stor hornugle er en af verdens største arter af ugle.
Udseende: Kropslængde på ml. 59-73 cm og et vingefang på ml. 138-170 cm. Den er storhovedet, med store synlige øretoppe. Arten kan variere noget i fjerdragten, men typisk ses følgende: overside mørkbrun, med grove sorte pletter. Undersiden gulbrun, med mørke striber. Øjne er store og orangerøde. Flugt: magtfuld og glider på kuplede vinger.
Stemme: Meget kraftig, dyb tuden, som ved gunstige vejrforhold kan høres i en radius på op til 4 kilometer. Dens tuden kan beskrives som "bubo bubo" (lydefterlignende ord som også er dens videnskabelige navn).
Føde: Arten er ikke kræsen og tager, hvad der er i dens område af dyrisk føde, fx Ringdue, Hættemåge, Blishøne, Råge, Rotte, Pindsvin og Mosegris.
:Der findes 8 racer verden over, og en af de mest atypiske er racen ascalaphus, som er meget mindre og noget lysere. Den ses i Nordafrika og Mellemøsten.
Forveksling
:Alene størrelsen adskiller Stor hornugle fra arter i Danmark. Forveksling med den mindre Skovhornugle er dog absolut mulig.
Udbredelse
:Stor Hornugle er udbredt i stort set hele Europa helt op til trægrænsen, desuden i Asien til Stillehavet og endelig i Nordafrika.
Uglen forsvandt fra Danmark i 1800-tallet pga. jagt, ægindsamling og andre faktorer. Den genindvandrede i 1980erne fra Tyskland og Sverige, som begge steder havde genudsætningsprojekter. Alene Tyskland udsatte i perioden 1981 til 1995 flere hundrede ugler for at sikre en ny frit levende bestand.
Hvornår ses den?
:Arten høres oftere end den ses, primært i vinterhalvåret til og med marts.
Tidsmæssig fordeling
af Stor Hornugle baseret på Naturbasens observationer:
:Arten yngler typisk direkte på jorden, på fx skrænter i grusgrave eller i gamle rovfuglereder i ugenerede skove. Den ruger i ca. 35 dage på sine 2-4 æg.
Levested
:Stor Hornugle holder i Danmark ofte til ved grusgrave eller på lignende steder, men er også set rykke meget nærmere byerne, til fx lossepladser. Den kan også yngle i bygninger selv inde i byer, f. eks. ynglede der Stor Hornugle nær centrum af Aalborg i forladte fabriksbygninger. De senere år er der fundet flere ynglende Store Hornugler i skove.
Den er standfugl, men der er dog eksempler på, at arten kan finde på at strejfe op til 100 kilometer. Den er endnu kun konstateret ynglende i Jylland, hvor bestanden anslås til at være omkring 100 par.
Trusler
:Elledninger, vindmøller, menneskelig færden nær redested og rottegift.
Bevaringstiltag
:Man kan hjælpe arten ved at undlade menneskelig færdsel nær ynglelokaliteterne.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
