:Længde 37-43 cm, vingefang 81-96 cm. Danmarks almindeligste ugle. Mellemstor, kompakt og storhovedet ugle, uden øretoppe. Har et karakteristisk venligt sortøjet udtryk. Overside: gråbrun eller rødbrun - den rødbrune variant er den mest udbredte i Danmark. Underside: svagt plettet med længdestriber. Halen er fint tværbåndet. Flugt: direkte flugt: bred og rundvinget med flade vingeslag og glider på let sænkede vinger.
Stemme: Et faldende "Huuuh" (som et dybtonet fløjt) - efterfulgt af nogle tætte, korte "hu-hu-hu-huh", som kan høres året rundt. Ved optimale vejrforhold kan den høres i en radius på op til 3-4 kilometer.
Føde: Hovedsagelig mus, især Markmus. Endvidere optræder padder, insekter og fugle på menukortet.
:6 racer i verden, som dog ikke adskiller sig væsentligt fra vores type.
Forveksling
:I farten kunne man i tusmørket og flugten tage fejl af
Udbredelse
:Den almindeligste og mest udbredte ugleart i Europa. Den findes ligeledes i Asien og Nordafrika. Til gengæld træffes den ikke i Nordskandinavien og Irland.
Udbredelsen herhjemme følger gerne udbredelsen af løvskov, hvorfor den næsten ikke findes i Nord- og Vestjylland. Dog er bestanden i nævnte områder i fremgang, fordi man er begyndt at opsætte redekasser til arten. Desuden svinger bestanden en del, alt efter vinterhårdheden og mængden af føde.
Bestanden vurderes meget forsigtigt til at være op imod 4000 par herhjemme.
Hvornår ses den?
:Standfugl. Høres hele året, men høres hyppigt i fx februar.
:Yngler gerne i gamle hule træer, men går ofte gerne i opsatte uglekasser.
Den af vores uglearter, som yngler tidligst. Æggene kan allerede ses lagt i februar, men mere normalt i marts måned. Den lægger typisk 2-4 æg. De ruges hovedsagelig af hunnen og rugetiden er 28-30 dage. Ungerne forlader reden, inden de er flyvefærdige. Så sidder de små uldtotter tålmodigt på en gren og venter på, at forældrene skal ud og jage om natten. Ungerne er flyvefærdige efter ca. 45 dage, men holder sig i tiden efter gerne i nærheden af deres hjem. Godt nok er der eksempler på, at de kan strejfe op til 100 kilometer, men ofte bliver de ligesom forældrene inden for en radius på omkring 20 kilometer.
Berygtet for, at være meget aggressiv især i yngletiden, hvor selv mennesker skal tage sig i agt.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
