Figur 1. Almindelig og Skov-Hanekro kan i felten kun adskilles på blomsterkarakterer, hvor den mest kontante er Skov-Hanekros hak i blomstens underlæbe, hvor denne er lige afskåret hos Almindelig Hanekro.
:En indtil 70 cm. høj stivhåret læbeblomstret, der minder meget om Almindelig Hanekro, og i felten kun kan adskilles fra denne på blomsterkarakterer.
Underlæbens midtflig er rektangulær, d.v.s. ret tydeligt længere end bred, og har et tydeligt indhak i spidsen. Midtfligens mønster når næsten ud til kanten.
:Der er betydelig variation i blomsten, også undrlæbens, farvemønstre.
Forveksling
:Den væsentligste forvekslingsmulighed er med Almindelig Hanekro; men denne mangler indhakket i underlæbens midtflig og har næsten kvadratisk underlæbe.
Hamp-Hanekro har gul krone med violet plet.
Et par sjældnere arter: Smalbladet, Gul og Sand-Hanekro er ikke stivhårede og næsten glatte baldfæster.
Udbredelse
:Almindelig på egnede voksesteder i hele landet. Den ser ud til at være gået frem, hvor Almindelig Hanekro ser ud til at være gået tilbage, de senere år.
Hvornår ses den?
:Den blomstrer juli-september.
Tidsmæssig fordeling
af Skov-Hanekro baseret på Naturbasens observationer:
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.