:En glat til svagt håret flerårig plante med kort jordstængel og 4-kantet stængel, der har en roset af omvendt ægformede grundblade. Fra rosetten udgår indtil 30 cm høje, blomstrende skud. Fra grundbladenes hjørner udgår lange, nedliggende og spidsen rodslående, bladbærende udløbere.
Stænglerne har ustilkede blade, der aftager i størrelse opad og øverst bliver til violette højblade, som formentlig tjener som reklameskilt over for diverse bestøvende insekter. Blomsterne er blå, undertiden rødlige eller hvide; deres overlæbe er kort, svagt tolæbet og næsten rudimentær.
Nyeste foto. Billederne af Krybende Læbeløs har endnu ikke fået karakterer for identifikation. Giv karakter og vær med til at vælge det bedste ID-foto, som så vises her. Foto: Preben Dan
Variation
:Tilføj tekst her...
Forveksling
:Pyramide-Læbeløs kendes på at mangle udløbere og have større højblade i forhold til blomsterne; højbladene sidder i 4- rækker og aftager kraftigt i størrelse opad, så blomsterstanden bliver tydeligt pyramideformet. I modsætning til Krybende Læbeløs, som er næsten glat til svagt håret, så er Pyramide-Læbeløs tæt uldagtigt håret.
Korsknap kan minde lidt om Krybende Læbeløs, men den har en tydelig overlæbe.
Udbredelse
:Almindelig på Øerne, i Østjylland, Sydøstjylland og på Bornholm.
Hvornår ses den?
:Den blomstrer maj-juni.
Tidsmæssig fordeling
af Krybende Læbeløs baseret på Naturbasens observationer:
i dag
Biologi
:En flerårig urt med insektbestøvning og undertiden selvbestøvning. Kronrøret er så langt, at nektaren kun er tilgængelig for langsnablede insekter som nogle humlebier og natsværere.
Den har myrespredning, idet delfrugterne bærer et lille olieholdigt vedhæng, som er efterstræbt af myrer, der slæber afsted med dem.
I blomsterne er de 2 ydre støvdragere længst ("2-mægtige"). Griflen udgår fra frugtknudens top, hvor den hos andre læbeblomstrede er grundstillet, idet frugtknuden hvælver sig op i 4 pukler omkring griflen.
Etymologi:
Læbeløs fordi overlæben i blomsten er meget kort. Ajuga er formentlig en fejllæsning af latin: abigo="fordriver", der i oldtiden betegnede en sydeuropæisk art af slægten, der anvendtes til fosterfordrivelse. Reptans betyder krybende, som også er det danske artsnavn.
Den har i gamle dage på danske været kaldt Ædel Vundurt (vunde=sår), fordi den var anset som et sårhelende middel.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.