:En typisk læbeblomst med 4-kantet stængel og ram-aromatisk lugt.
Den bliver indtil knap meterhøjde og har røde blomster med hvide årer på underlæben.
Bægret er tragtformet med 5 udstående, bredt trekantede spidse 3-6 mm. lange tænder. Kronen er 2-læbet med flad eller svagt opadbøjet overlæbe. Underlæben er 3-fliget med stor midtflig.
Bladene er æg-hjerteformede, groft og uregelmæssigt tandede og med rynket overside. De er mørkegrønne med et gråligt skær, undertiden næsten sortagtige.
:Blomsterne kan være helt hvide, og den betegnes da Hvid Tandbæger: ssp. foetida, som også kan skelnes på at have kortere, kun 2-2,5 mm. lange bægertænder.
Forveksling
:Der er en række mere eller mindre svære forvekslingsmuligheder i Læbeblomstfamlien med ram-krydret lugt:
Hanekro har underlæben med 2 hule udvækster mellem underlæbens sideflige og midterflig.
Hjertespand har håndlappede blade.
Guldnælde har spættede blade, gule blomster, og kronens underlæbe med spidse flige.
Tvetand har hårede støvknapper og underlæbe uden sideflige eller med stærkt reducerede sylspidse sideflige.
Kransburre har bæger med 10 hagekrummede tænder.
Kransbørste er nærmest lugtløs.
Kortlæbe har 4-delt underlæbe,
Udbredelse
:Modsat flere andre gamle lægeplanter har den klaret sig ret godt og har også kunnet holde sig og sprede sig på næringsrige steder i kulturlandskabet.
Den er ret almindelig på Øerne, Bornholm og i Østjylland, ellers ret sjælden og typisk knyttet til voldsteder, ruiner o.l.
Hvornår ses den?
:Den blomstrer juli-september.
Tidsmæssig fordeling
af Rød Tandbæger baseret på Naturbasens observationer:
:En flerårig urt, der bestøves af langsnablede insekter, der ved indtrængning til honningen ikke kan undgå at komme i berøring med støvfang og støvknapper med deres ryg.
Den har krybende jordstængel og formerer sig også vegetativt ved skud herfra.
Det er en gammel lægeplante, som i middelalderen har været brugt mod hudsygdomme.
Levested
:Næringsrige steder ved landbyer, gamle huse, markgærder etc.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
