Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Karl Schlichter
    Foto: Karl Schlichter
  • Fotograf: Paul Nilsson
    Foto: Paul Nilsson
  • Fotograf: Paul Nilsson
    Foto: Paul Nilsson

 Figur

Atlas

: Kær-Galtetand overvåges i Atlasprojektet Danmarks Karplanter

Kendetegn

: En indtil 50 cm. høj flerårig plante.

Stænglen er 4-kantet på læbeblomstvis, opret og lidet grenet, og bærer modsat stillet lancetformede blade, der er blødhårende. De nedre blade er stilkede med hjerteformet grund, de øvre ustilkede.

Kronen er en typisk læbeblomstkrone, tolæbet med hvælvet overlæbe og trefliget underlæbe, og er lyserød med hvide pletter og årer på underlæben. De sidder i kranse foroven på stænglen og danner en akslignende stand.

Planten har som andre arter i slægten en karakteristisk, ram lugt, som er lidt forskellig fra Skov-Galtetands.

Kær-Galtetand
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Villy Pedersen

Forveksling

: Ager-Galtetand er en enårig ukrudtsplante med æg-hjerteformede, rundtakkede og butte blade og spinkle, opstigende fra grunden grenede stængler.

Skov-Galtetand er en kraftig, flerårig urt med store Hjerteformede blade.

Enårig Galtetand har temmelig store hvidgule blomster.

Kattehale vokser ofte på samme biotoper, men har en hel anden type blomster (regelmæssige og 6-tallige) og en mere prangende blålilla blomsterstand: www.fugleognatur.dk/artsbeskrivelse

Udbredelse

: Den er stadig ret hyppig på egnede voksesteder i det meste af landet.
Kær-Galtetand - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Den blomstrer juli-august.

Tidsmæssig fordeling

af Kær-Galtetand baseret på Naturbasens observationer:
Kær-Galtetand - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Kær-Galtetand - månedlig fordeling

Biologi

: En flerårig urt med insektbestøvning og vegetativ formering via sin krybende jordstængel.

Etymologi:

Stachys er græsk og betyder aks efter den aksagtige blomsterstand.

Palustris af latin palus: sump, d.v.s. "voksende i sumpe" (det danske "Kær-" er tilsvarende).

Galtetand forklares som følger: I de unge blomster sidder støvtrådene parallelt; men senere snor støvtrådene ig bøjer sig udefter, så de ydre støvknapper kommer til at stikke uden for overlæbens rand som hugtænderne hos en orne eller galt (kastreret hangris)

Levested

: Det oprindelige voksested er fugtige, frodige enge og den indre rørsump. Herfra har den bredt sig til dyrkede marker og var en tid et ret besværligt rodkrudt. Landbrugets herbicidsprøjtning har reduceret dens hyppighed på agerjord væsentligt.

Den ses nu hyppigst på ruderater, brakmarker, byggepladser og vejkanter.

Litteratur brugt til denne beskrivelse
Danmarks Vilde Planter, Skytte-Christiansen, Branner og Kock 1964 ff.

Den Ny Nordiske Flora (På dansk ved Jon Feilberg, ISBN 87-02-02997-9).

De senest indberettede arter i Naturbasen: