:En vand- eller sumpplante, der optræder i indbyrdes overlappende 3 former:
En undervandsform
En rosetform med rosetstillede mere eller mindre flydende blade for enden af skudet.
En sumpform, hvor hele planten bortset fra rødderne er i fri luft.
Kun sumpformen er fertil.
Plantens vandform bliver indtil 40 cm. lang, sumpformen sjældent over 10 cm.
Bladene er modsatte.
Undervandsbladene er smalt ægformet-ovale gående jævnt over i en stilk.
Rosetformen og sumpformen har bredt ægformede til næsten cirkelrunde blade, hvor bladpladen er ret skarpt afsat i forhold til en ret kort stilk. Hos rosetformen bliver bladene smallere nedadtil.
Frugten er en ret flad, oval til cirkelrund struktur. Det er en spaltefrugt, som spaltes i 4 delfrugter, der kan sidde 22 paralelt eller med mere eller mindre divergerende spidser.
Frugterne hos denne art og Fladfrugtet Vandstjerne er større end hos andre arter af Vandstjerne, tydeligt mere end 1,3 mm. lange. De har bred lys rand og sidder 4 sammen. Set ovenfra er de 4 frugter 2 og 2 divergerende.
De umodne frugter har 2-3 mm. lange bueformet opadbuende støvfang. De modne frugter, som er lysebrune, har støvfanget bøjet ned over frugtens smalle side.
:Planten er variabel. Sumpformen er langt den almindeligste, væsentlig hyppigere end den rene vand- hh. rosetformen.
Forveksling
:Vandstjerne er en vanskelig slægt, og man bør ved bestemmelsen have planter med både umodne og modne frugter.
Men Storfrugtet Vandstjerne kan forholdsvis let kendes fra andre danske arter af slægten på de næsten cirkelrunde roset- og sumpformsblade, der er ret skarpt afsat til stilken samt frugterne, som er større hos andre arter og med tydelig bred vingerand.
Roset-Vandstjerne har også divergerende frugter, men de er uden bred vingerand; og rosetbladene er smalt lancetformede til næsten linjeformede.
Fladfrugtet Vandstjerne, som er langt vores almindeligste art af slægten, har også ret store frugter (1,3-1,6 mm.), men med ganske smal hindekant og småfrugter, der ikke er 2 og 2 divergerende. Fladfrugtet Vandstjernes rosetblade er varierende smal ægformede og med jævn overgang fra bladplade til stilk.
Småfrugtet Vandstjerne, som kan ligne Storfrugtet Vandstjerne i de vegetative karakterer, kan altid udskilles fra lignende arter på at have 2 kloformede spidser på undervandsbladene.
Udbredelse
:Den er forholdsvis almindelig i store dele af Jylland og også ret hyppig i Nordsjælland, men ellers ret sjælden.
Hvornår ses den?
:Den blomstrer maj-september og har frugter fra midt i juni. Den kan findes vegetativt det meste af vækstsæsonen.
Tidsmæssig fordeling
af Storfrugtet Vandstjerne baseret på Naturbasens observationer:
:En flerårig vandplante, hvor de nederste dele overvintrer. Blomsterne bestøves formentlig via vandmediet eller regn eller ved selvbestøvning.
Etymologi:
Callitriche er af græsk kals - skøn og trichs (genitiv) - hår. Stagnalis betyder voksende i stillestående vand (eller sump) Storfrugtet refererer til, at frugterne hos denne art er større end hos slægtens andre arter.
Levested
:I og ved næringsrige ofte sommerudtørrende bække og græfter, i skovsumpe og også i fugtige hjulspor på skovveje.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
