:En ret spinkel enårig plante med en indtil 25 cm. lang firkantet stængel, der i reglen er ugrenede eller med ret svage sideskud.
Bladene er modsatte, rundtakkede, nærmest halvcirkelforemde; de øvre er siddende, de nedre stilkede.
Kronen er forholdsvis stor, af typisk 2-læbet læbeblomsttype; bægret er højst 1/4 af kronen (kronrørets) længde, betydeligt kortere end hos andre arter af slægten.
Delfrugterne er små og trekantede, med et lille olieholdigt legeme, der er en tilpasning til myrespredning.
Hele planten har en krydret-ram lugt, som karakteristisk for slægten. Lugten er dog ikke udpræget stærk.
:Inden for slægten kendes den let på de rundagtige blade og det lange kronrør. Nyrebladet Tvetand har nyreformede blade, og kronrør ikke meget længere end bægret af længde med kronrøret.
Korsknap kan ligne lidt på bladene, men den har blåviolet krone og kronflige med et kantet omrids og en anderledes, langt kraftigere og mere ram lugt.
Udbredelse
:Liden Tvetand er almindelig i hele landet.
Hvornår ses den?
:Planten blomstrer maj-oktober, i milde vintre også november-april.
Tidsmæssig fordeling
af Liden Tvetand baseret på Naturbasens observationer:
:En enårig ukrudtsplante med insektbestøvning og tilpasning til myrespredning af frøene.
Det videnskabelige slægtsnavn Lamium kommer af græsk "laimos"="svælg" og hentyder til at de 2-læbede blomsters brede, åbne kronrør leder tanken hen på et svælg, man kigger ned i.
Det videnskabelige artsnavn "amplexicaule" betyder "stængelomfattende" og sigter til at i alt fald de øvre bladpar omfatter stænglen helt.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
