:En indtil ca. 40 cm høj, enårig og ofte ret grov plante, hvis stængel er ugrenet eller med ret svage sidegrene.
Den ligner Rød Tvetand, men har nyreformede, grovtakkede stængelblade. der er tydeligt bredere end lange. Bladtakkerne er rundagtigt-butte og ikke spidse som hos Rød Tvetand. De øvre blade, støttebladene i blomsterstanden, er kortstilkede til næsten siddende, de nedre er tydeligt stilkede.
Kronrøret er af længde med eller lidt længere end bægret. Underlæben er savtakket og ret svagt todelt
:Den ligner Rød Tvetand en del, men adskilles fra denne på de rundtakkede, nyreformede blade og de uregelmæssigt savtakkede flige på underlæben.
Den kan ligne Liden Tvetand på bladene, men disse er bredere og nyreformede. Bægret er omtrent af længde med kronrøret, hvor det kun er ca. 1/4 af kronrørets længde hos Liden Tvetand.
Hos Liden Tvetand er bægrets flige af længde med bægerrøret og tiltrykte efter afblomstring; hos Nyrebladet Tvetand er bægerfligene tydeligt længere end bægerrøret og udstående efter afblomstring.
Nyrebladet Tvetands har takket underlæbe i blomsten, hvor denne er hel hos de øvrige arter i sægten.
Udbredelse
:Nyrebladet Tvetand er ret hyppig i Syd-, Nord- og Vestjylland, sjælden eller manglende i det øvrige Danmark. Den er dog muligvis under udbredelse på Øerne og i Østjylland.
Hvornår ses den?
:Den blomstrer maj-september.
Tidsmæssig fordeling
af Nyrebladet Tvetand baseret på Naturbasens observationer:
:En enårig urt med insektbestøvning af blomsterne og tilpasning til myrespredning af frøene (olieholdigt vedhæng, som myrerne slæber af sted med).
Det videnskabelige slægtsnavn Lamium kommer af græsk "laimos"="svælg" og hentyder til at de 2-læbede blomsters brede, åbne kronrør leder tanken hen på et svælg, man kigger ned i.
Det danske artsnavn går naturligvis på bladenes form. Det latinske artsnavn "confertum" betyder "sammenpresset" og sigter til blomsterstanden, som ofte er tættere og og mere samlet i den øverste del af planten, end tilfældet er for de øvrige arter i slægten.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
