Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Peter Christensen
    Foto: Peter Christensen
  • Fotograf: Jørgen Christiansen
    Foto: Jørgen Christiansen
  • Fotograf: Trine Rysz
    Foto: Trine Rysz

Atlas

: Ager-Mynte overvåges i Atlasprojektet Danmarks Karplanter

Kendetegn

: Vigtig nøglekarakter: Kort trekantede bægertænder, omtrent så lange som brede, der ikke er tilspidsede. 4-delt krone og 5-delt bæger.

Den bliver indtil 40 cm. lang og har nedliggende til opstigende forgrenede stængler med underjordiske udløbere - og kraftig pebermyntelugt.

Blomsterne har næsten regelmæssigt 5-delt bæger med spidst trekantede tænder, der i modsætning til andre myntearters ikke er tilspidsede og ca. så lange som brede. De ret små blomster har 4-deltkrone og sidder i tætte kranse ved bladparrenes grund op ad stænglen.

Bægeret er i reglen langhåret og der er i reglen også lange hår inde i kronen.

Bladene er but takkede, elliptisk til ægformede og sidder korsvis modsatte som støtteblade for blomsterkransene eller med små sideskud i stængelhjørnerne.

Ager-Mynte
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Lene Juhl Jørgensen

Variation

: I slægten mynte er der stor variation i karaktererne. F.eks. kan kronrøret være fra næsten glat til noget håret, og blomsterkransene kan være mere eller mindre samlet mod toppen.. - Den mest stabile feltkarakter for Ager-Mynte er de kort trekantede, ikke tilspidsede, bægertænder.

Forveksling

: Vand-Mynte har langt tilspidsede bægertænder, tydeligt længere ned brede, og blomsterkransene ret tydeligt samlet i et hoved for enden af stænglen.

Krans-Mynte (krydsningen mellem Vand- og Ager-Mynte), som også har adskilte blomsterkranse, har langt tilspidsede bægetænder, tydeligt længere end brede. Bægret er korthåret og det indre af kronen er i reglen glat, evt. med få hår.

Vand-Mynte og Krans-Mynte har kortere håret til mere glat blomsterstængel og bæger, men behåringskaraktererne er meget variable og i reglen vanskelige at bruge.

Udbredelse

: Ret almindelig i det meste af landet, men med vigende betydning som agerukrudt p.g.a. herbicidsprøjtning.
Ager-Mynte - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Den blomstrer juli-september.

Tidsmæssig fordeling

af Ager-Mynte baseret på Naturbasens observationer:
Ager-Mynte - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Ager-Mynte - månedlig fordeling

Biologi

: En flerårig urt med insektbestøvning og vegetativ formering ved skud fra den krybende jordstængel.

Mynteslægtens medlemmer har udbredt anvendelse som krydderurter og i medicinsk øjemed. De indeholder pebermynteolie, der findes i store mængder i planternes kirtelhår og i bladene. Olen har antiseptisk virkning og anvendes mod forskellige mavelidelser og smagsforbedrende, til fremstilling af likører pebermyntepastiller og i tandpasta. Når olien afkøles udskilles et kamferagrtigt stof menthol, der har kølende virkning ved påsmøring af huden; de kuldefølsomme nerveender irriteres at mentholen.

Etymologi:

Slægten siges at være opkaldt efter mymfen Minthe fra den græsek mytologi, som af underverdenens herskerinde Persephone blev forvandlet til en mynteplante. Det danske mynte er efter det videnskabelige navn.

Arvensis er "voksende på agre".

Levested

: Fugtig agerjord, søbredder.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Danmarks Vilde Planter, Skytte-Christiansen 1956 ff., Branner og Korch.

Den Ny Nordiske Flora (På dansk ved Jon Feilberg, ISBN 87-02-02997-9)

Dansk Flora Signe Frederiksen, Finn N. Rasmussen og Ole Seberg (redaktion) ISBN: 87-02-03032-2

De senest indberettede arter i Naturbasen: