25-120 cm høj. Den er ikke vintergrøn. Stilkene er gulbrunt-blegt gulskællede. Bladpladen er uden kirtler. Sekundærafsnit er tandede, med afrundet spids og svagt nedbøjet rand.
Bladene er 2 x fjersnitdelte.
Sporehushobene er runde som for andre arter Mangeløv.
Nyeste foto. Billederne af Almindelig Mangeløv har endnu ikke fået karakterer for identifikation. Giv karakter og vær med til at vælge det bedste ID-foto, som så vises her. Foto: Paul Verner Jørgensen
Variation
:Ingen af betydning for bestemmelsen.
Forveksling
:Den kan forveksles med flere andre arter af Mangeløv, men disse har i reglen 3-4 x fjersnitdelte blade og blege skæl, mørke skæl eller skæl med mørk midterzone.
Gulskæl-Mangeløv (sjælden i DK) har ligeledes 2 x fjersnitdelte blade og hovedbladafsnittenes midtribbe beklædt med mørkebrune skæl.
Fjerbregne har meget finere løv og ormeformede sporehushobe.
Udbredelse
:Almindelig til meget almindelig i hele landet, dog lidt mindre almindelig i Vest- og Nordjylland.
Hvornår ses den?
:Danner sporer juli-september og kan erkendes hele vækstsæsonen.
Tidsmæssig fordeling
af Almindelig Mangeløv baseret på Naturbasens observationer:
i dag
Biologi
:Den sædvanlige karsporeplantebiologi med generationsskifte: bregneplante (2N), sporer (N), forkim med æg- og sædgemmer (N), hvorfra bregneplanten (2N) spirer frem efter befrugtning af ægcellerne.
Den Ny Nordiske Flora (På dansk ved Jon Feilberg,ISBN 87-02-02997-9)
Søren Grøntved Christiansen har skrevet en interessant artikel i Urt om de skarpfinnede mangeløvarters oprindelse. Nogle er opstået som artshybrider af andre.
Christiansen, S.G.
1994 De "skarpfinnede" Mangeløv-arter - (Dryopteris spinulosa-komplekset)URT 18:2, 53-58
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.