Det enlige blad er indtil 45 cm. højt, men ofte lavere. Bladet er enkelt fjersnitdelt, og bladets sider er ikke paralelle.
Planten har Krybende jordstængel.
Sporehushobene er ovale. Gennemskåret og under mikroskop ses sporehusene at have højst 9 tykvæggede celler i annulus (væggen, der omslutter sporehuset).
:I felten kan den i reglen kendes fra Almindelig Engelsød på de ovale sporehushobe (kredsrunde hos Almindelig Engelsød), men en 100 pct. sikker adskillelse nødvendiggør mikroskopering af gennemskårne sporehuse, hvor Almindelig Engelsød i reglen har mindst 10 fortykkede celler i den ring (annulus), som ses omslutte sporehuset i snittet, Storbladet Engelsød højst 9.
Hybrider mellem de to arter forekommer. De er sterile med dårligt udviklede sporer og ellers intermediære.
Udbredelse
:Den er ret sjælden på Øerne, i Øst- og Sydjylland og ellers manglende. Den er hyppigst på Sydsjælland og Møn-Lolland-Falster.
Hvornår ses den?
:Den sætter sporer august-september, men kan erkendes det meste af året, da den er vintergrøn.
Tidsmæssig fordeling
af Storbladet Engelsød baseret på Naturbasens observationer:
i dag
Biologi
:Flerårig staude med krybende jordstængel, som ofte står i store, tætte bestande.
Nye blade dannes om sommeren.
Formeringen følger den sædvanlige bregnebiologi med generationsskifte mellem bregneplanten (2N), der danner sporer (N kromosomer), som spirer til en forkim med æg- og sædgemmer, hvorfra en ny bregneplante (2N) vokser op efter befrugtning af en ægcelle.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
