Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Eva Scheel
    Foto: Eva Scheel
  • Fotograf: Ole B. Lyshede
    Foto: Ole B. Lyshede
  • Fotograf: Linda Kjær-Thomsen
    Foto: Linda Kjær-Thomsen

 Figur

Atlas

: Finbladet Mangeløv overvåges i Atlasprojektet Danmarks Karplanter

Kendetegn

: Planten er indtil 1 meter høj og løst tueformet.

Bladene er 3-4 x fjersnitdelte. De er gulgrønne-lysegrønne og med plane kanter.

En vigtig vejledende feltkarakter er, at på det nederste sæt primærafsnit af bladet er det første og inderste sæt sekundærafsnit mindst halvt så lange som primærafsnittets længde. Den karakter kan godt ses på et af de viste fotos!

Bladstilken er af længde med bladpladen eller lidt kortere. Forneden er den beklædt med ret brede, sylformede skæl. Skællene er ofte brune-mørkebrune på midten, men det mørke når ikke ud i spidsen af skællet, og er ret uskarpt afgrænset fra det lyse, så der ikke bliver tale om en tydelig mørk midtstribe.

Den afgørende skillekarakter til Bredbladet Mangeløv er at Finbladet Mangeløvs sporer har en lys, vinget kant, kaldet perinet, som ikke findes hos Bredbladet Mangeløv og andre arter af Mangeløv. Her er mikroskopering med et par 100 x forstørrelse af modne sporer nødvendig. - Se litteraturhenvisningen til Søren Grøntveds artikel i Urt!

Finbladet Mangeløv
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Eva Scheel

Variation

: Man skal være opmærksom på, at sterile krydsninger mellem arterne af Mangeløv ikke er sjældne, især er Finbladet-, Bredbladet- og Smalbladet Mangeløv ofte involveret.

Forveksling

: Bredbladet Mangeløv har skæl på stænglen, som er smallere forneden og ofte med tydelig mørk midtribbe, hvor det mørke når ud i spidsen af skællet og er ret skarpt afgrænset fra det lyse. Inderste par sekundærafsnit på det første sæt primærafsnit af bladet er under halvt så lange som primærafsnittet. Bladene har i reglen tydeligt bøjet rand, og er ret læderagtige og ofte vintergrønne.

En 100 pct. sikker adskillelse fra Bredbladet Mangeløv indebærer i princippet mikroskopering af modne sporer, som anført under kendetegn.

Smalbladet Mangeløv har butte, lyse skæl.

Hybriderne mellem mangleløvarterne er sterile (dårligt udviklede sporer set under mikroskop) og intermediære og kan sagtens give problemer med bestemmelsen.

Udbredelse

: Finbladet Mangeløv forekommer hist og her til temmelig på egnede voksesteder på Øerne, sjældnere i Jylland. Særligt almindelig er den i Nord(øst)Sjælland. Måske forveksles den ret ofte med Bredbladet Mangeløv eller hybrider med denne. - Flot udviklede og karakteristiske "typebestande" findes f.eks. i Lyngby Åmose nord for København.
Finbladet Mangeløv - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Danner sporer juli-september. Ikke vintergrøn.

Tidsmæssig fordeling

af Finbladet Mangeløv baseret på Naturbasens observationer:
Finbladet Mangeløv - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Finbladet Mangeløv - månedlig fordeling

Biologi

: Flerårig staude, som ofte står i store, tætte bestande.

Formeringen følger den sædvanlige bregnebiologi med generationsskifte mellem bregneplanten (2N), der danner sporer (N kromosomer), som spirer til en forkim med æg- og sædgemmer, hvorfra en ny bregneplante (2N) vokser op efter befrugtning af en ægcelle.

Levested

: lidt fugtig mesotrof til frugtbar bund i skove og ikke for våde moser, på lidt fugtige skråninger etc.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Den Ny Nordiske Flora (På dansk ved Jon Feilberg,ISBN 87-02-02997-9)

Søren Grøntved Christiansen har skrevet en interessant artikel i Urt om de skarpfinnede mangeløvarters oprindelse og hvordan man adskiller dem. Nogle er opstået som artshybrider af andre.

Christiansen, S.G.

1994 De "skarpfinnede" Mangeløv-arter - (Dryopteris spinulosa-komplekset)URT 18:2, 53-58

De senest indberettede arter i Naturbasen: