:En kraftig indtil 1,5 meter (-2 meter) høj bregne.
Jordstænglen er krybende, men bladene står i kraftige rosetter, der hos gamle planter næsten kan se ud som om, de er hævet op på en sokkel.
Der er en meget tydelig bladdimorfi: Yderst er de kraftige sterile blade, der er 2 x fjersnitdelte og bredest over midten. Bladenes sekundærafsnit er aflange, afrundede og næsten helrandede.
Centralt i rosetten er de fertile blade, som er indtil 60 cm. lange og enkelt fjersnitdelte. De er først grønne-mørkegrønne, men bliver siden mørkebrune og med indrullet rand, hvorunder de kuglerunde sporehuse sidder i 1-2 rækker.
De fertile blade er ret stive og bliver ofte tilbage som en slags vinterstandere.
:Med den kraftige vækst, de dobbelt fjersnitdelte sterile blade, og meget tydelige bladdimorfi, er det næppe muligt at forveksle Strudsvinge med andre danske planter.
Udbredelse
:Som vildvoksende er den sjælden på Øerne og i Øst- og Sønderjylland, og meget sjælden eller manglende i resten af landet. - Den er imidlertid ret hyppig som forvildet og udplantet i næringsrige skove og parker, især nær større byer. Som vildtvoksende og forvildet er den hyppigst i Nordsjælland. Det kan være svært eller umuligt at afgøre om en forekomst er spontan, udplantet eller forvildet fra nærtliggende haver.
Hvornår ses den?
:Strudsvinge danner sporer august-september. De karakteristiske tueagtige rosetter kan erkendes det meste af året.
Tidsmæssig fordeling
af Strudsvinge baseret på Naturbasens observationer:
Formeringen følger den sædvanlige bregnebiologi med generationsskifte mellem bregneplanten (2N), der danner sporer (N kromosomer), som spirer til en forkim med æg- og sædgemmer, hvorfra en ny bregneplante (2N) vokser op efter befrugtning af en ægcelle.
Levested
:Skygget, fugtig næringsrig bund i skov, krat og moser.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
