Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Jørn Winther Jørgensen
    Foto: Jørn Winther Jørgensen
  • Fotograf: Thomas Vikstrøm
    Foto: Thomas Vikstrøm
  • Fotograf: Kristian Laustsen
    Foto: Kristian Laustsen

Atlas

: Butfinnet Mangeløv overvåges i Atlasprojektet Danmarks Karplanter

Kendetegn

: Indtil 80 cm høj og tueformet vækst uden udløbere.

2 x fjersnitdelte blade.

Bladene er læderagtige og vintergrønne.

Det er den eneste af vore mangeløvarter, der har tydelig bladdimorfi:

De sterile blade yderst i tuen er mere eller mindre skråtstillede, plane og med helt eller næsten parallelle sider. - De fertile blade inde i tuen er oprette med længere afstand mellem hovedfligene end hos de sterile blade; hovedfligene er vredet, så de står horisontalt, og er bredt trekantede forneden, smallere trekantede foroven.

Butfinnet Mangeløv
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Jørn Winther Jørgensen

Variation

: Det er ikke altid, man kan finde både sterile og fertile blade i tuerne. Ofte er de fertile blade i overtal.

Forveksling

: Butfinnet Mangeløv er ret let at kende på bladdimorfien i forbindelse med den tueformede vækst - og de oprette fertile blade med horisontalt stillede sideafsnit. - Det er den eneste danske mangeløv, som har bladdimorfi.

Udbredelse

: Den er temmelig sjælden, men kan findes i det meste af landet, dog tit ikke i særligt stort antal på voksestederne. - Den er hyppigst i Nordsjælland og Vestjylland.
Butfinnet Mangeløv - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Den danner sporer i juli-september.

Den kan erkendes hele vækstsæsonen, om ikke andet på vintergrønne skud fra sidste vækstsæson.

Tidsmæssig fordeling

af Butfinnet Mangeløv baseret på Naturbasens observationer:
Butfinnet Mangeløv - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Butfinnet Mangeløv - månedlig fordeling

Biologi

: Flerårig staude, der i ret udpræget grad er vintergrøn.

Formeringen følger den sædvanlige bregnebiologi med generationsskifte mellem bregneplanten (2N), der danner sporer (N kromosomer), som spirer til en forkim med æg- og sædgemmer, hvorfra en ny bregneplante (2N) vokser op efter befrugtning af en ægcelle.

Levested

: Mesotrof til oligotrof (næringsfattig) bund i skovsumpe, fattigkær, hængesæk m.v.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Den Ny Nordiske Flora (På dansk ved Jon Feilberg,ISBN 87-02-02997-9)

Søren Grøntved Christiansen har skrevet en interessant artikel i Urt om de skarpfinnede mangeløvarters oprindelse og hvordan man adskiller dem. Nogle er opstået som artshybrider af andre.

Christiansen, S.G.

1994 De "skarpfinnede" Mangeløv-arter - (Dryopteris spinulosa-komplekset)URT 18:2, 53-58

De senest indberettede arter i Naturbasen: