Både de sterile og fertile blade er enkelt fjersnitdelte.
De ydre og sterile blade i tuen er skinnende mørkegrønne, kamformede med 3-6 mm brede flige og skråt opadrettede til næsten vandret udstående hen langs jorden.
De fertile blade sidder i midten af tuen og er oprette og langstilkede og med meget smalle flige, der sidder i nogen indbyrdes afstand, så de bliver fiskebensformede. De fertile blade visner, når sporerne er spredt. Der er i reglen ret få fertile blade.
De sterile blade er vintergrønne, de fertile er ikke.
:Ikke sjældent udvikles de fertile blade ikke eller kun meget fåtalligt i en bestand.
Forveksling
:Med de fertile, fiskebensformede blade til stede kan Kambregne ikke forveksles med andre danske planter.
Hvis kun de sterile kamformede blade er til stede, kan den meget overfladisk forveksles med Almindelig Engelsød, der også gror på næringsfattig bund, men Engelsød er ikke tueformet og har krybende jordstængel med enkeltvise blade fra jordstænglen.
Udbredelse
:Den forekommer hist og her på Bornholm og i det jyske Søhøjland. Den er temmelig sjælden i det øvrige Jylland og i Nordsjælland, ellers meget sjælden.
Hvornår ses den?
:Den danner sporer i august-september. De sterile blade er vintergrønne og kan erkendes året rundt.
Tidsmæssig fordeling
af Kambregne baseret på Naturbasens observationer:
Formeringen følger den sædvanlige bregnebiologi med generationsskifte mellem bregneplanten (2N), der danner sporer (N kromosomer), som spirer til en forkim med æg- og sædgemmer, hvorfra en ny bregneplante (2N) vokser op efter befrugtning af en ægcelle.
Levested
:Fugtig, kalkfattig mager bund i skove og på heder. Den står ofte på skråninger, hvor der evt. er lidt vældaktivitet.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
