Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Søren  Nygaard
    Foto: Søren Nygaard
  • Fotograf: Søren  Nygaard
    Foto: Søren Nygaard
  • Fotograf: Søren  Nygaard
    Foto: Søren Nygaard

Atlas

: Fladkravet Kodriver overvåges i Atlasprojektet Danmarks Karplanter

Kendetegn

: Fladkravet Kodriver er 10-30 cm høj. Blomsterne er fladkravede, har lysegul krone med mørkere gult svælg uden rustrøde pletter. Blomsterne er ensidigt nikkende og sidder i skærm. Kronen er 15-25 mm bred og lugtløs. Bægeret er hvidligt-lysegrønt og med spidse tænder, som er ca. 2 x så lange som brede. Bladene er rosetstillede, hårede og elliptisk-lancetformede uden afskåret til hjerteformet grund.
Fladkravet Kodriver
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Martin Reimers

Variation

: Bladformen er ret variabel og kan undertiden være svær at skelne fra især Hulkravet Kodrivers bladform.

Forveksling

: Fladkravet Kodriver kan især forveksles med Hulkravet Kodriver og Storblomstret Kodriver; forvekslingsmulighederne med Melet Kodriver er mindre indlysende, men skal nævnes

Hulkravet Kodriver har æggegule kroner med orange pletter i svælget samt korte trekantede bægertænder, der er ca. så lange som brede; dens blomster sidder også i skærm for enden af et blomsterskaft; bladene har afskåret til hjerteformet grund, dog med nedløbende forlængelser langs bladstilken.

Storblomstret Kodriver har blomsterne enkeltvis på stilke fra grunden og bægertænder, der er 3-4 x så lange som brede; bladene ligner Fladkravet Kodrivers, men er mere udpræget lancetformede (det er svært at se forskel i praksis).

Melet Kodriver har blegviolette til purpurrøde blomster i skærm og hvidmelede bladundersider.

Krydsninger mellem de gulblomstrede kodrivere forekommer; de er intermediære mellem forældrearterne og ofte fertile.

Der er også forvekslingsmuligheder med en række dyrkede former af Kodriver ("Aurikler"). Deres blomster kan have forskellige farver, og blomsterstanden kan også være variabel. De dyrkede former er oftest fremavlet ud fra Storblomstret Kodriver eller krydsninger mellem denne og Fladkravet Kodriver; de forvilder sig ikke sjældent i parker og bynære skove. Man kan ofte ved sammenligning med karaktererne hos de vilde arter give kvalificerede gæt på, hvem ophavet er.

Udbredelse

: Den er temmelig almindelig på egnede voksesteder på Bornholm, Øerne, i Øst- og Sydøstjylland - ellers sjælden eller manglende.
Fladkravet Kodriver - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Fladkravet Kodriver blomstrer april-maj.

Tidsmæssig fordeling

af Fladkravet Kodriver baseret på Naturbasens observationer:
Fladkravet Kodriver - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Fladkravet Kodriver - månedlig fordeling

Biologi

: Fladkravet Kodriver er en flerårig urt med insektbestøvning og vindslyngspredning.

Kodrivere har en mekanisme, der kaldes heterostyli, der modvirker selvbestøvning. Blomsterne findes i en kortgriflet og en langgriflet form. P.g.a. placeringen af støvknapper i relation til griflerne afsættes pollen fra langgriflede former, som insekter får på sig ved besøg, fortrinsvis på kortgriflede former, som de siden besøger, og omvendt. De langriflede former har små støvkorn, der i form passer bedst til støvfangpapillerne på griflerne i de kortgriflede formers blomster. De kortgriflede former har større støvkorn, der passer i størrelse til støvfangpapillerne hos de kortgriflede.

Dette kaldes hetorostyli af dimorf type (der er 2 griffellængder). Trimorf heterostyli med 3 forskellige griffellængder findes i vores flora hos Kattehale, se omtalen der

Slægtsnavnet primula er latinsk diminutiv af primus="den første", som sigter til, at det en af de første blomster, som kommer frem om foråret. Artsnavnet elatior betyder "højere" og sigter til, at Fladkravet Kodriver bliver højere end de andre arter.

Kodriver betyder "kopatter" og hentyder til blomstens form. "Fladkravet" hentyder til at kronbladenes øverste del er fladt udbredt.

Levested

: Arten lever på fugtig næringsrig bund i løvskove og på enge. Den er især almindelig i skov.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Den Ny Nordiske Flora (På dansk ved Jon Feilberg, ISBN 87-02-02997-9);

Dansk Flora, redaktion Signe Frederiksen, Fin N. Rasmussen og Ole Seberg, mange forfattere, Gyldendal 2006 ISBN 87-02-03032-2

De senest indberettede arter i Naturbasen: