Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Per Taudal Poulsen
    Foto: Per Taudal Poulsen
  • Fotograf: Per Taudal Poulsen
    Foto: Per Taudal Poulsen
  • Fotograf: Yvonne Engmann
    Foto: Yvonne Engmann

Atlas

: Hulkravet Kodriver overvåges i Atlasprojektet Danmarks Karplanter

Kendetegn

: Hulkravet Kodriver bliver 10-30 cm høj. Stænglen er bladløs og har indtil 30 stilkede blomster, som sidder i en skærm, er nikkende og ensidigt vendte. Bægret er gulgrønt, oppustet og med 5 bredt trekantede tænder, der er omtrent lige så lange som brede. Kronen er 10-15 mm, mørkt æggegul og med orange pletter indvendigt i svælget og velduftende. Frugtstilkene er oprette med 6-10 mm lange ægformede kapsler og er kortere end bægret.

Bladene sidder i roset og er omvendt ægformede med lige afskåret til svagt hjerteformet basis, men har dog vingeagtigt nedløbende forlængelser langs bladstilken; deres kant er håret og bladkanten er buttandet.

Hulkravet Kodriver
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Per Taudal Poulsen

Variation

: Bladformen er noget varierende, og bladgrunden kan være mere eller mindre udtalt hjerteformet.

Forveksling

: Der er, når den er i blomst, især forvekslingsmuligheder med Fladkravet Kodriver. Uden blomster kan den være lidt svær at kende fra Storblomstret Kodriver og Fladkravet Kodriver.

Fladkravet Kodriver har elliptiske blade, som ikke har afskåret til hjerteformet grund; den har lysegule i skærme siddende fladkravede kroner (som i svælget er mørkere gule, men uden orange pletter), og langspidsede smalle bægertænder som er ca. 2 x så lange som brede. Det kan undertiden være svært at erkende forskellen i bladformen mellem Hul- og Fladkravet Kodriver.

Afbildningen af Hulkravet Kodriver i bogen Den Ny Nordiske Flora kan virke lidt misvisende, idet det virker som om nogle af bladene ligner Fladkravet Kodrivers blade.

Storblomstret Kodriver har lysegule blomster. som sidder enkeltvis på stilke fra grunden; bladene er lancetformede og ligner Fladkravet Kodrivers; bægertænderne er tilspidsede og 3-4 x så lange som brede; bladformen ligner mest Fladkravet Kodrivers.

Melet Kodriver har blegviolette til purpurrøde blomster i skærm og mindre lancetformede blade med hvidmelet underside.

Krydsninger mellem de gulblomstrede kodrivere forekommer; de er ofte fertile og i øvrigt intermediære mellem forældrearterne.

Der er også forvekslingsmuligheder med en række dyrkede former af Kodriver ("Aurikler"); deres blomster kan have forskellige farver og blomsterstanden kan også være variabel. De dyrkede former er oftest fremavlet ud fra Storblomstret Kodriver eller krydsninger mellem denne og Fladkravet Kodriver; de forvilder sig ikke sjældent i parker og bynære skove. Man kan ofte ved sammenligning med karaktererne hos de vilde arter give kvalificerede gæt på, hvem ophavet er.

Udbredelse

: Hulkravet kodriver er temmelig almindelig på egnede voksesteder på Bornholm, Øerne og i Nord-, Øst- og Sydøstjylland. Den er sjælden i Vestjylland.
Hulkravet Kodriver - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Hulkravet Kodriver blomstrer april-maj.

Tidsmæssig fordeling

af Hulkravet Kodriver baseret på Naturbasens observationer:
Hulkravet Kodriver - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Hulkravet Kodriver - månedlig fordeling

Biologi

: Hulkravet Kodriver er en flerårig urt, der bestøves af insekterm og hvor frøene spredes ved vindslyngspredning.

Selvbestøvning forhindres helt eller delvis ved en mekanisme, der kaldes heterostyli, se omtalen heraf under Fladkravet Kodriver.

Om navnebetydning se omtalen under Fladkravet Kodriver. "veris" af latin "ver" (beslægtet med dansk "vår") betyder "tilhørende foråret","våren".

Levested

: Arten lever på fugtig, åben og næringsrig bund på enge, i skove, på overdrev, i gamle naturvenligt drevne græsplæner o.l.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Den Ny Nordiske Flora (På dansk ved Jon Feilberg,ISBN 87-02-02997-9);

Dansk Flora, redaktion Signe Frederiksen, Fin N. Rasmussen og Ole Seberg, mange forfattere, Gyldendal 2006 ISBN 87-02-03032-2

De senest indberettede arter i Naturbasen: