:Planten bliver indtil 30 cm. høj. Ved grunden er en roset af aflange, glatte og på undersiden hvidmelede blade.
Blomsterskafterne er hvidmelde opadtil og ender med en ret Tætblomstret skærm af små, fladkravede blomster, hvor kronen er rødlilla til purpurrød og med gult svælg.
Det melede overtræk består af små krystaller af et stof, som udsondres af små kirtelhår.
:Melet Kodriver er en meget karakteristisk plante, der ikke ligner andre vilde danske arter. Ved en meget overfladisk betragtning kan den ligne engelskgræs www.fugleognatur.dk/artsbeskrivelse , men den har langt smallere blade. Dermod ligner den ret meget forskellige kodriverarter i De Skandinaviske Fjelde.
Udbredelse
:Den er meget sjælden i Danmark og har 3 voksesteder på Sjælland (Vasby Mose ved Sengeløse-Høje-Tåstrup (her sammen med bl.a. Rust-Skæne), en lille lokalitet ved Veksø og ved Småsøerne ved Burre Sø). Tidligere har den haft flere forekomster på Sjælland og har også vokset i Jylland, bl.a. ved Horsens. På Bornholm har den en del voksesteder ved kysten på Nordøst- og Østbornholm.
Hvornår ses den?
:Den blomstrer maj-juni.
Tidsmæssig fordeling
af Melet Kodriver baseret på Naturbasens observationer:
Primula af latin prima="den første" hentydende til at nogle af arterne er blandt de første vårblomster. Kodriver af "kodrevler": "kopatter" skyldes de ikkeudfoldede blomsters form og måske, at børn har suget honning af kronrøret som kalve suger mælk af kopatter.
"Farinosa" af latin farina=mel skyldes de melede belægninger på planten. Det danske artsnavn har samme betydning.
På Bornholm kaldes Melet Kodriver også Engstjerne.
Levested
:I moser og fugtige tørveholdige enge med kalkpåvirkning fra grundvand. På Bornholm findes den også ved små enge ved kysten.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
