:Vingefang 40-45 mm. Forvinge grå med mørke tegninger. Bagvinge hvid med mere eller mindre grå bestøvning. Larven: Rød-, brun- og gulhåret med meget strittende "pels" og en umiskendelig hvid pletrække med sort kant langs dorsallinien. Længde ca. 40 mm.
:Larvens foderplante er ahorn og hestekastanie. Kan også findes på birk og eg. Overvintrer som puppe, hvor den spinder to blade sammen omkring sig og forpupper sig. Den lader sig falde ned blandt alle de andre blade om efteråret. Den klækker om foråret.
Levested
:Især i haver, i skovkanter og ved levende hegn. Man støder tit på den på helt unge egetræer og andre unge løvtræer, da deres saftige blade er lette at fortære som helt lille larve. Den lever altså på andet end Ahorn, så dens navn er lidt misvisende.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.