:Længde: 4-6 mm. Let kendelig ved den sorte krop, med dækvinger der er røde fortil og hver har 2 hvide tværbånd.
Følehornene og benene er rødlige med brune lår der er fortykkede mod spidsen. Pronotum er fint og tæt punkteret, siderne er meget rundede. Dækvingerne er fortil ret kraftigt punkterede, bagtil svagere punkteret. De hvide tværbånd er hvidt behårede.
Hos hannen er lårene lidt tykkere end hos hunnen. Følehornene er hos begge køn ca. så lange som dækvingerne.
:Kan helt overfladisk ligne den markant større Hvidtjørnshvepsebuk (Anaglyptus mysticus), som dog let adskilles ved at have 4 tværbånd på hver dækvinge bestående af tætte gråhvide hår, samt sorte ben og følehorn.
Udbredelse
:Arten er i nyere tid kendt fra Sønderjylland, Østjylland, Fyn, Nordvest- og Nordøstsjælland samt Lolland-Falster. I Nordjylland er den ikke fundet efter 1900. Arten er sjælden i Danmark
Hvornår ses den?
:Maj-juni
Tidsmæssig fordeling
af Prydskivebuk baseret på Naturbasens observationer:
i dag
Biologi
:Larven lever i tynde og døde eller døende løvtræsgrene, især på eg. Udviklingen er etårig, og de voksne dyr kommer frem i maj, hvor de kan ses kravle rundt på grenene. Kan undertiden også træffes på blomster
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
