:Vingefang 25-40 mm. Hannen mindre end hunnen. Forvingekanten er brun og bleg. Bagvingens frynser lysere end vingen. De tværgående linjer på forvingen er ofte svage eller helt manglende og danner en "talje" på midten (denne er mere tydelig hos hannen). Bagvingerne er samme grundfarve som forvingerne. Følehornene er børsteformet hos hannerne.
Larven er ca. 6 cm, med en blågrå grundfarve, med rød-orange længdestriber, små, sorte pletter, korte orange hår, og en prominent, hvid, tynd rygstribe. Den har også to små, sorte hævninger for enden af kroppen. Hovedet er nøgen, og står frem på larverne, hvor man tydeligt kan se dens to mørke pletter i nakken og på panden.
:Arten varierer ikke meget men tegningerne kan være mere eller mindre tydlige.
Larven varierer ikke specielt meget. Det mest varierende er rygstriben, som hos nogle individer er ret tynd, og står derfor ikke frem på larven.
Forveksling
:Larven kan forveksles med strand-ringspinder/redespinder (Malacosoma castrensis), men kan typisk adskilles fra denne ved de meget forskellige levesteder. Ellers har strand-ringspinder et mere behåret hoved, som går i ét med resten af kroppen, og den mangler de to små, mørke hævninger i nakken og for enden af kroppen, som strand-ringspinder mangler.
Obs, I nogle tilfælde kan rygstriben være ligeså prominent på strand-ringspinderlarver som ringspinderlarvers, og omvendt kan rygstriben på ringspinderlarver være ligeså utydelig som strand-ringspinderlarvers. Strand-ringspinderlarver kan have to mørke pletter i panden, så det er ikke et sikkert kendetegn for ringspinder.
Er man i tivivl om imago kan ringspinder adskilles fra strand-ringspinder ved at have behårede øjne, hvor strand-ringspinder har nøgne øjne. Bagvingens frynser er mørkere hos strand-ringspinder.
Imago af M. franconica er mindre og mørkere end ringspinder.
Udbredelse
:Udbredt i det meste af Europa – på nær de nordligste dele og østpå til Sortehavet.
I Danmark er det en art, som førhen var i stor tilbagegang, men siden 2010, er den pludseligt kommet i kraftig fremgang i landet. Den ses hyppigst i de sydligste dele af landet, såsom Sønderjylland og Fyn, men har også en stærk bestand i Københavnsområdet og på Amager. Små spredte bestande ses hist og her.
Hvornår ses den?
:Flyvetiden er fra juli til august. Larverne kan ses fra slut marts til juni.
Tidsmæssig fordeling
af Ringspinder baseret på Naturbasens observationer:
:Æggene, som er limet sammen, i ringformede flokke på omkring en centimeters bredde, placeres omkring tynde kviste. Æggene overvintrer og larven kommer frem i midten af forår. Larverne spinder et fælles spind, hvori de lever indtil sidste hudskifte i maj. Larverne æder mange foskellige lave planter som slåen (Prunus), men også af talrige andre løvfældende træer og buske, såsom pil (Salix), bøg (Carpinus), eg (Quercus), pære (Pyrus), æble (Malus) og hvidtjørn (Crataegus).
Imago tager ikke føde til sig.
"Larverne var tidligere frygtede skadedyr og kunne forårsage skader på frugttræer gennem masseformering. Men nu, på grund af tilbagegang, sker dette ikke længere."
Levested
:Lyse skove og hække, men også i frugtplanteger og parker.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
