Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Ingolf Petersen
    Foto: Ingolf Petersen
  • Fotograf: Hanne  bjørnhart
    Foto: Hanne bjørnhart
  • Fotograf: Hanne  bjørnhart
    Foto: Hanne bjørnhart

Kendetegn

: Vingefang 25-40 mm. Hannen mindre end hunnen. Forvingekanten er brun og bleg. Bagvingens frynser lysere end vingen. De tværgående linjer på forvingen er ofte svage eller helt manglende og danner en "talje" på midten (denne er mere tydelig hos hannen). Bagvingerne er samme grundfarve som forvingerne. Følehornene er børsteformet hos hannerne.

Larven er ca. 6 cm, med en blågrå grundfarve, med rød-orange længdestriber, små sorte pletter, korte orange hår, og en prominent, hvid tynd rygstribe. Den har også to små sorte hævninger for enden af kroppen. Hovedet er nøgen, og står frem på larverne, hvor man tydeligt kan se dens to mørke pletter i nakken og på panden.

Ringspinder
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Jørgen Møller

Variation

: Arten varierer ikke meget men tegningerne kan være mere eller mindre tydlige.

Larven varierer ikke specielt meget. Det mest varierende er rygstriben, som hos nogle individer er ret tynd, og står derfor ikke frem på larven.

Forveksling

: Larven kan forveksles med strand-ringspinder/redespinder (Malacosoma castrensis) men kan typisk adskilles ved de meget forskellige levesteder. Ellers har strand-ringspinder et mere behåret hoved, som går i et med resten af kroppen, og den mangler de to mørke pletter i nakken og på panden. De to små sorte hævninger for enden af kroppen, som ringspinder har, mangler den også.

Obs, I nogle tilfælde kan rygstriben være ligeså prominent på strand-ringspinderlarver som ringspinderlarvers, og omvendt kan rygstriben på ringspinderlarver være ligeså utydelig som strand-ringspinderlarvers.

Er man i tivivl om imago kan ringspinder adskilles fra strand-ringspinder ved at have behårede øjne, hvor strand-ringspinder har nøgne øjne. Bagvingens frynser er mørkere hos strand-ringspinder.

Imago af M. franconica er mindre og mørkere end ringspinder.

Udbredelse

: Udbredt i det meste af Europa, pånær de nordligste dele og østpå til Sortehavet.

I Danmark er det en art, som før hen var i stor tilbagegang, men har på de seneste år, set stor fremgang i landet. Den ses hyppigst i de sydligste dele af landet, såsom Sønderjylland og Fyn, men har også en stærk bestand i Københavnområdet og på Amager. Små spredte bestande ses hist og her.

Ringspinder - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Flyvetiden er fra juli til august. Larverne kan ses fra slut marts til juni.

Tidsmæssig fordeling

af Ringspinder baseret på Naturbasens observationer:
Ringspinder - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Ringspinder - månedlig fordeling

Biologi

: Æggene, som er limet sammen, i ringformede flokke på omkring en centimeters bredde, placeres omkring tynde kviste. Æggene overvintrer og larven kommer frem i midten af forår. Larverne spinder et fælles spind, hvori de lever indtil sidste hudskifte i maj. Larverne æder mange foskellige lave planter som slåen (Prunus), men også af talrige andre løvfældende træer og buske, såsom pil (Salix), bøg (Carpinus), eg (Quercus), pære (Pyrus), æble (Malus) og hvidtjørn (Crataegus).

Imago tager ikke føde til sig.

"Larverne var tidligere frygtede skadedyr og kunne forårsage skade på frugttræer gennem masseformering. Men nu, på grund af tilbagegang, sker dette ikke længere."

Levested

: Lyse skove og hække, men også i frugtplanteger og parker.
Litteratur brugt til denne beskrivelse

De senest indberettede arter i Naturbasen: